Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XXXIII - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
ham med; frøken Elisabeth blir sprutrød da han kommer. Så
prater jeg de to unge godt sammen og så husker jeg på at
jeg har noget å utrette og må forlate dem — så nødig jeg vil,
mit herskap. De, frøken Elisabeth, har vistnok aldeles for-
hekset mig, men jeg skjønner at jeg ikke får Dem allikevel.
Det er mig nu forresten en gåte ....
XXXIV
Jeg tuller nedover til Rådhusgaten og står en stund hos vogn-
mændene og holder øie med Victorias port. Men det var jo
sandt, hun var i familje i kvæld. Så driver jeg ind i hotellet
og prater med portieren.
Jo fruen er hjemme. Værelse numer 12, anden etage.
Fruen er altså ikke ute i familje?
Nei.
Reiser hun snart?
Hun har ingenting sagt.
Jeg går ut igjen og vognmændene slår skvætlæret op med sit
værsågod. Jeg vælger min vogn og stiger op.
Hvorhen skal De?
Vi skal stå her. Jeg tar Dem for timen.
Vognmændene går til hverandre og hvisker, den ene mener
det og den andre det: han skal passe på hotellet, det er vel
konen som er inde hos en handelsreisende.
Ja jeg passer på hotellet. Det er lys i et og andet værelse
og pludselig får jeg den tanke at hun kan stå oppe i et vindu
og se mig. Vent litt, sier jeg til vognmanden og går ind i
hotellet igjen.
Hvor ligger numer 12?
I anden etage.
Og vender vinduerne ut til Rådhusgaten?
Ja.
Så var det min søster som vinket allikevel da, sier jeg og
lyver for å slippe forbi portieren.
Jeg går op trappen og for ikke å gi mig leilighet til å vende
om banker jeg på straks jeg har fundet numret. Intet svar.
Jeg banker en gang til.
Er det piken? spør det indenfor.
Jeg kunde ikke svare ja, min røst vilde ha røbet mig. Jeg
tok 1 dørvrideren; det var låset. Hun hadde vel frygtet for at
jeg kom, kanske hadde hun også set mig utenfor.
Nei det er ikke piken, sier jeg og hører hvorledes ordene
skjælver fremmed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
