Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Det er i min forretnings interesse jeg går. Jeg må vise mig
ved så mange kirker som mulig for å bli kjendt.
Rosa finder det også nødvendig å forklare sig:
Jeg skal til Sirilund. Jeg har ikke været der endda iår.
Men efterhvert som den første forbauselse over møtet her i
fjældet har lagt sig opstår hos begge en stor ærgrelse over at
de netop idag har begit sig på vandring. Å, at de ikke kunde
holde sig længer! Det ser ikke fuldt så slemt ut for Rosa fordi
hun helt fra Edvardas dager, fra de dager hun endnu gik i
kort kjole, har været vant til å besøke Sirilund med små mel-
lemrum. Men ung Arentsen han tænker ved sig selv og er
forbitret på sig selv: hadde jeg bare ventet idag over! Nå, men
skulde han derfor være den mand som ikke øinet redning?
Jeg tænkte nok næsten at du vilde gå hjemmefra som idag,
sa han.
Så?
Og derfor gik jeg. Jeg vilde passe på å være ved din kirke
når du var fraværende.
Gjennemskuet hun hans påfund? Hun lo og sa tak, mange
tak!
Jeg skjønte du brydde dig ikke om.... Jeg vilde for en
gangs skyld gjøre dig tillags.
Det er svært hvor alvorlig du er blit, sa hun mistænksom.
Synes du det er pent at du passer på å komme hjem til os når
jeg er borte?
Den gamle knægt følte sig heller ikke videre tilpas i alt dette
alvor.
Når du tar det på den måte så snur jeg heller og går med
dig, erklærte han.
De gik nogen skridt.
Nei, sa hun, så snur heller jeg. For jeg har ingen forretnin-
ger å passe.
Så snudde de igjen og begav sig til Rosas hjem.
De gik og gik, pratet så småt, gjorde sig ikke uenige om
noget. Ung Arentsen slappedes av efter de gode klunk han
hadde tat av flasken.
Gå du. Jeg har fåt noget i støvlen min, sa han og gav sig
bakefter.
Rosa gik en stund, vendte sig og biet. Han kom efter som
en gut, som en danser, og han sa en spøk om sårbenthet. Så
gik han like løs på hende med ett og spurte om hun fremdeles
var forlovet med Postbenoni.
Ja det var hun. Ti stille, ikke et ord.
Du vet godt at det er noget tøv, sa han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
