Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
likegyldige; hendes alvor vokste bare og hun tok til å gå med
sammenklemt mund. Han hadde stundom moro av å pludre
med fosterbarnet, med lille Martha, og lærte hende å si mave-
ridt for mareridt: Rosa hvem ingen frivolitet lå nær hadde ondt
av barnet for disse småting og sa for å lære hende det rette:
Han bare spøker med dig, Martha, du hører nok det! Da svarte
han ut i stuen: Jeg trodde aldrig du var så dypt kjedelig, Rosa.
Men værre end alle ting tilsammen var det at prokurator
Arentsens lille sammenskrapte kapital svandt hastig ind. Det
var i virkeligheten heller ingen rikdom han hadde samlet; han
hadde gjort en god begyndelse ifjor og tjent nogen penger, men
siden tinget i vår hadde ingen yppet nogen ordentlig trætte og
indtægterne forsvandt. Vistnok vilde vel pengene atter strømme
og skylle ind over ham efter Lofotfisket; men indtil da var det
sårt å bruke op hver skilling av den gamle beholdning. Litt
gik til femkort med smeden, litt gik til halvpæglerne på Siri-
lund, hvad så? Skulde han styrte av kjedsomhet, han som tvært-
imot måtte leve og forsørge hele huset? Det var nu heller ingen
mening i å ha været gift bare i otte ni måneder og alt trækkes
med en familje på fire mennesker.
Sist i marts faldt overretsdom i Aron i Hopans sak: tapt den
også, underrettens dom opretholdtes. Og prokurator Arentsen
blev ilagt ny mulkt, dennegang for unødig trætte. Hvad satan
skulde alt dette bety? Domstolene slog sig altså sammen om å
knække en strævende ung prokurators hele virksomhet.
Han sendte lille Martha til Sirilund efter en hel flaske bræn-
devin og slog sig sammen med smeden om å fortære den. Da
flasken var tom ruslet de begge over til Sirilund og fortsatte
der. Ung Arentsen kom hjem igjen om kvælden og var ikke
blid for nogen ting: middagsmaten var kold, morn, den gamle
klokkerenke, stak sig mager og forskræmt avveien for ham og
Rosa lo først av hans drukne og forpjuskete utseende, men da
han blev fornærmet herover tidde hun stivnakket og sa ikke
et ord.
Jeg har megen hygge av dig, Rosa, når jeg går og er for-
tvilet, sa han.
Taushet.
Den tapte sak idag, sa han videre, betyr vel at domstolene
vil ødelægge min forretning; hvad sier du til det?
Endelig svarte hun:
Jeg synes ikke du skal sende barnet efter flasker på Sirilund.
Hm. Det er nu den første tanke du får når din mand pro-
kuratoren taper en sak!
Taushet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
