Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Javel. Det har du sagt før, jeg vet det. Og når du gidder
gå og læske dig med dette ungdomsminde så værsågod! Egent-
lig så du vel også helst at jeg nu stod for dig som en mand
du kunde røres litt over og få litt medlidenhet med. At jeg
presset en tåre ut for det jeg har tapt i dig. Vilde det ikke
gjøre dig godt om jeg imøtekom din sentimentalitet og vaklet
i knærne og faldt forover mot dine sko?
Aldrig skal jeg glemme hvor jeg fik respekt for denne ussel-
rygs stive og renslige kynisme! Han hjalp hende på benene,
hun reiste sig fort op og rynket brynene såret og forbitret.
Jeg vil ikke snakke med dig! sa hun.
Ikke engang hvis jeg gjør en hentydning til dit glødende
kobbersmil? spurte han uforstyrret.
Nei, svarte hun bare og satte sig igjen og stak og stak med
skosnuten i sneen. Så krænket hadde jeg aldrig set hende.
Gå hjem til barnet! sa pludselig Nikolai Arentsen stærkt og
forstandig. For vi to er færdige med hverandre!
Ja, sa hun også, det skal Gud vite vi er!
Bare at jeg ikke har fåt min betaling.
Den vil du sikkert få. Jeg skal snakke med Benoni.
Tak.
For det må være bare en feiltakelse. Jeg er viss på det ikke
er Benonis skyld.
Rigtig. Hvad sitter du så her i sneen for? Mit ærend er
utført.
Pause.
Jeg vet ikke rigtig, svarte hun. Jeg venter kanske på å få
se en liten skamfuldhet hos dig.
Forgjæves, Rosa!
Var det så at du ikke hadde fåt betalingen for mig?
Hm! Du vil fortsætte! svarte han og rettet sig. Vi to er fær-
dige med hverandre; men nu er det avskeden, ikke sandt?
Rosa rystet på hodet og sa:
Ja jeg synes det er forgalt av dig!
Og så videre. Nei, min ven, det er ikke egentlig det. Men
du har ikke fåt nok for dit hjærte, det er saken. Og hvorledes
skal du nu få pint av dig en liten inukommelsens tåre om mig
når du kommer hjem!
Nei, nei, jeg skal aldeles ikke gråte.
Men det er akkurat det du helst vilde.
Å det var ingen tvil om at han rammet hende følelig ved
hvert nyt utfald. Tilslut reiste hun sig, steg ind på veien og
begyndte å gå hjemover. Vi fulgte.
Prøv å finde Benoni for mig! sa hun til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
