Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Du har brukket et blad, sier Iøitnanten.
Nei det var gjort før, svarer Julius, det kan Dokker tro.
Næste gang du rører noget som min søn forærer bort da får
du smake denne! sier løitnanten og lyner med det samme med
sin pisk.
Julius fyker langt bort, ind, å det gik så fort, og døren blev
stående åpen efter ham.
Da hører løitnanten fra hesteryggen at Lars Manuelsen, farn,
begynder å murre derinde. Se, Lars Manuelsen var begyndt å
bli kar, han var i brukets tjeneste og tjente penger, det var
gardyner for hans ruter, han hadde en søn som var utlært på
seminaret, datteren Daverdana var heller ingen almindelig pike
mere, men var begyndt å bli kjæreste med lagerchefens betjent
på bryggen. Lars Manuelsen murrer og sier:
Hvad er det, slog han dig, Julius?
Løitnanten var i færd med å ride bort, men holder med
ett og sier til Lars:
Kald din far ut.
Og Lars adlyder igjen.
Den gamle kommer ut i røde skjorteærmer, de var av tøi fra
Per på Bua, jo Lars Manuelsen var blit kar.
Hvad er det du murrer for? spør løitnanten.
Jeg? Nei jeg bare spurte gutten —
Jeg syntes du murret?
Forresten, når ikke gutten har brukket av knivbladet så skal
han ikke bli beskyldt for det.
Hør, Lars, du stjal i høst igjen sau i min utmark, det stan-
ser du med. Jeg varskuer dig én gang.
Hvad for slag, har jeg stjålet sau? |
Det kunde endda være. Men du sælger skindene med mit
mærke på kramboden hernede, så Martin dreng må kjøpe dem
igjen. Jeg vil ikke ha skind og huder fra Segelfoss blandet ind
i din tuskhandel.
At jeg skal ha stjålet sau akkurat det har jeg ikke. For det
er ikke sandhet —
Løitnanten lyner en gang med sin pisk:
Et eneste ord til — og jeg sender dig på straf!
Kjære Dokker! sier Lars Manuelsen og bæver om munden.
Og om jeg kom i skade for å ta en sau så må Dokker betænke
min store familje. Det vilde ha været en anden forskjel hvis jeg
hadde gjort en fattigmand fattigere, men Dokker som har råd
— Men det er ikke å si andet end som sandt er at både hau
Lars der står og ho Daverdana de kan ikke fuldtakke Dokker
nok —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
