Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
ingen har set ham skillingløs på bua. Slik kan det gå for somme.
Hans røde skjæg er blit fint og gråt, hans hår har faldt aldeles
av, men hans søn L. Lassen har kjøpt ham en paryk og sendt
ham og den bruker han til daglig. Når han da kommer gående
i dyffels trøie med to knapperader og ikke tar sin hånd i ar-
beide så er det vel fordi han ikke har det fornødent, hans om-
stændigheter har bedret sig så. Ingen taler videre sårende til Lars
nu i det siste, men naturligvis kan stundom hans gamle kame-
rater og medslaver på denne jord si som så at jeg forstår ikke
hvad du lever av, Lars, dersom at du ikke stjæler det! Da spyt-
ter Lars Manuelsen og tar sig tid og svarer at skylder jeg dig
noget? sier han. — Nei langtifra. Men det måtte bare ha været
så. vel at du skyldte mig noget! — Så skulde jeg ha betalt det!
sier han.
Lars Manuelsens indtægter var naturlige nok. Kunde for
eksempel en mand med så fine børn gå i arbeide hos andre?
Neivel. Men da Julius oprettet hotel og tok imot gjæster var
det en selvfølge at den gamle far blev knyttet til virksomheten.
Hvem skulde ellers ha bragt kufferter og kasser fra bryggen og
tilbake igjen? I førstningen var Lars Manuelsen beskeden og
tjente lite, men i det siste har indtægterne øket, det kom en og
anden skipper, en og anden fækar som kjøpte op slagtedyr til
byerne, en og anden fotograf eller en reisende agent for et illu-
strert blad, desuten var det endog begyndt å komme en liten
handelsreisende med prøver i en håndkuffert. Og alle disse var
jo flotte og behagelige reisende, verdensmænd, som fandt det
værdt en femogtyveøring å ha en berømt mands far til å trække
sit tøi. Om Ole Johan som her står visste ingen noget, men om
Lars Manuelsen visste alle hvem han var, ja han visste det -og-
så selv og tidde ikke med det.
Nei nogen fiskejagt eller seilskute er det ikke de venter, sier
Lars Manuelsen. For han er ikke vind.
Nei han er ikke vind. Minders det er roendes gjæster og
fremmede?
De tænker på det begge, men finder det umulig, finder det
latterlig. Nei han gamle Per på Bua og han Theodor på Bua
fik ingen gjæster. Hvis det derimot hadde ståt en mand på hr.
Holmengrås flaghaug —
For hr. Holmengrå var endda den store mand som alle tænkte
på først. Han hadde nok for nogen år siden lidt et overhændig
tap og hadde lidt flere tap siden, men hvad var et tap eller
to for den som bære det kunde! Rug og hvete kom jo til
Segelfoss nu som før i store dampere fra Amerika og Sortehavet -
og forlot Segelfoss igjen som mel til alle nordlande og Finmar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
