Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
sat i glasset, det var så vanskelig å få pent vindusglas her nordpå.
Fru Irgens mente nu hun hadde set blanke vinduer i Nordland
også, men da spurte præstefruen uforsigtig: Hvor? Jeg synes
for eksempel at disse her er nokså bra, svarte fru Irgens. Da
smilte fru Landmarck og sa: Nei så har De ikke set vinduer
sørpå, frue! Efter dette fulgte en bitter taushet. Ja De må ende:
lig ikke misforstå mig, sa fru Landmarck da, det er ikke Deres
skyld, det ligger i glasset! — Nei er det noget som feiler vin-
duerne her så jammen er det min skyld, svarte fru Irgens. Glas-
set er godt nok, hr. Holmengrå er den mand at han har speil-
glas i sine vinduer. — Præstefruen spurte vantro: Er det der
speilglas? Det er da vel ikke speilglas bare fordi det er en eneste
stor rute? — Nei, men fordi det er speilglas, svarte fru Irgens.
Ho, det kunde nok blit mere strid, for nu var fru Irgens født
Geelmuyden litt rød i kinderne, men fru Landmarck vilde som
præstefrue føie sig og gi tapt. Det vil si hun gav pokker ikke
tapt, hun talte om andre ting, både om tjenestepiker og sølvtøi
og storvask, men glemte ikke vinduerne. Kunde hun late sig
indbilde enhver ting av en nordlandsdame? Hun stanset foran
den fjærneste rute i stuen og sa: Nei hør nu, bedste frue, er det
speilglas som har slike rifter? — Fru Irgens trådte til; De der
rifterne, vet De hvad det er? sa hun. Det er navnetræk som no-
gen stod her og skrev med sine diamantringer. — Da så fru
Landmarck på fru Irgens, så længe på hende. Skulde skrønerne
bli tykkere og tykkere og skulde hun finde sig i dem? Diamant-
ringer, sa fru Landmarck, er ikke det sjældne og dyre ting? Har
de fuld rede på hvad De sier, frue? — Fru Irgens blev alvorlig
krænket, hun gjorde opmærksom på at hun var en Irgens. Hvor-
til fru Landmarck svarte at hun var født Post, men at hun ikke
derfor av lutter storagtighet pleiet å blande diamanter i sin tale.
— Men Herregud, det er de utenlandske kapteinerne som har
skrevet det! skrek fru Irgens. Når de var her med kornlaster
så skrev de det, tok en ring av fingeren og skrev det. Jeg mener
De vil ha mig til løgner, fru Landmarck! Og her hadde fru
Irgens tårer i øinene og hendes kinder var blit bleke. — Bedste
frue, utbrøt præstefruen, jeg vil gjøre alt for å berolige Dem,
frue, det vil jeg virkelig, og jeg skal ikke oftere motsi Dem
siden De ikke tåler det. De må undskylde mig, jeg har ikke hørt
om diamantringer her nordpå, hvad vi har sørpå det er en anden
sak, Men når De forklarer at det er utenlandske kapteiner som
har skrevet det så er jo ikke tingen utrolig. Nei, kjære fru
Irgens, jeg vil virkelig ikke ha Dem til løgner! — Hr. Holmen-
grå var endda misfornøiet med disse ridsene på vinduet da han
så dem, fortsatte fru Irgens og lot sig ikke så let godsnakke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
