Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Tak sa Lars Manuelsen. Og dersom at Dokker vil sætte i bla-
det det om han Lassen, sønnen min, så var det så meget at folk
fik vite det.
Det kan jeg ikke, svarte sakføreren. Det er ikke mig som redi-
gerer Segelfoss Tidende. — Til sine tider hadde sakføreren
intet imot å bli holdt for bladets egentlige herre med magt
både til godt og ondt, til andre tider holdt han ikke av det.
Der stod den gamle skøier Lars Manuelsen og var ikke beske-
den nok og ikke undselig nok, det var som om han mente sig
fortjent til betaling for noget — hvad skulde det være? Og da
han fik tokronen sa han tak og tok imot den. Undskyld, sakfører
Rasch var ikke en mand som man kunde sende til Sankt Helena!
Men Lars Manuelsen hadde lagt sig til en aldeles velsignet
sikkerhet med årene, han firet ikke for nogen.
Og med det samme, sa han, kunde Dokker gjærne nævne
hvem det er som er Lassen sine forældre hernord.
Sakføreren rystet bare på hodet til dette og gav sig i lag med
dokumentpakken.
Så gik Lars Manuelsen.
Nogen dager efter kom han igjen.
Jeg er optat. Lat Lars vente, sa sakføreren til sin kontor-
hjælp.
Te Manuelsen ventet en god stund i forværelset, da han
endelig blev indlatt så sakføreren op og sa:
Fat Dem kort idag, Lars, jeg har det meget travlt.
Hm. Det stod ikke noget i bladet, sa Lars Manuelsen.
Da vrikket sakfører Rasch på sig og kom sig op fra stolen
med sin tykke krop.
Jeg vil ikke ha denne prat om bladet længer, sa han og var
rød i ansigtet. Gå til bladet selv, redaktøren heter Kopperud,
jeg heter Rasch.
Jeg vil ikke kjækle med Dokker, det har jeg ikke fornødent,
sa Lars Manuelsen og gik ut av døren.
Sakføreren stod og rynket brynene og tænkte, han drev over
gulvet og stanset op og så på væggen og tænkte. Pludselig spurte
han ut i forværelset:
Er Manuelsen gåt? Gik Manuelsen?
Ja. Skal jeg løpe efter ham?
Ja. Bed ham komme ind igjen.
Sakføreren står inde i sit kontor og hører at kontorhjælpen
roper derute og at Lars Manuelsen svarer avvisende: Det har
jeg ikke fornødent!
Så var vel terningen kastet! Vilde den gamle skøier ha krig?
Stakkers mand, krig med sakfører Rasch! Men dagen var øde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
