Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
trær, det var under hans hænder blit påklædt mark, en villa
hadde reist sig i moderne stil som man hadde dem sørpå og han
lå fremdeles i underhandling med nogen jærnstøperier om to
kunstværker til haven. Men — dette var ikke alt, sakføreren
hadde en litt dypere mening med denne sammenkomst: nu da
så mange formående mænd og kvinder var tilstede vilde han
foreslå å stifte foreningen til Segelfoss’ Vel — til formand kunde
man vælge hvem man vilde for ham, for sakføreren. Imidlertid
vilde han nu takke for fremmøtet, takke hver især i sit eget og
i sin hustrus navn for fremmøtet og adressere denne skål til
husets uerstattelige ven som nu drog bort, doktor Muus!
Hurra og bravo og sang av bryggechefens forening.
Men kvælden var ikke endt for alle. Mange av gjæsterne gik,
hr. og frøken Holmengrå gik og lensmanden på Ura fulgte
også med sin veninde frøken Holmengrå. Men doktoren gik
ikke og fru Landmarck med døtre gik ikke, og disse gjæster
blev da til aftens og hygget sig videre.
Og det var nu også en stue å sitte i sakførerens stuel Det
var ikke moderne juks med jugend og firkantede lamper og
malerier av de unge, det var solid borgerlighet, husherrens
smak var arvet, en gammel embedsslægt hadde præget den,
men den var jo her underbygget med god råd. Der stod et bok-
skap med glasdører og da alle dikterne er døde nu så var det
heller ingen levende som stod i skapet, for der stod dikterne.
Og det hang velsignet med tæpper og med firkanter av maskin-
vævet gobelin på væggene, og på småborde lå to albumer med
Raschs slægt og venner, ja og der lå også telegrammerne til
Raschs og frues bryllup indbundet til bok med guldbokstaver og
gulddato. Etageren var meget rik av lysestaker med eftergjort
ælde og konkylier og skjæl og pene stener og glasflaconer og jule-
gaver i blækhus og biskuitfigurer. Alt i alt arvet dannelse. Men
sakfører Rasch var ingenlunde bare arv og dermed punktum,
han som doktor Muus tilegnet sig også småting fra den moderne
tid såfremt det kunde forenes med den sande smak som de var.
født med. Da således doktor Muus sist var i byen hadde han på
dampskibet sittet tilbords med nogen handelsreisende, og deres
tale og meninger var ikke noget for ham, men de hadde båret
sig påfaldende pent og nyt ad med kniven, de hadde holdt den
som et penskaft. Dette træk fra den moderne tid tok doktor
Muus med sig og med litt øvelse blev ham mere og mere flink
til å skjære kjøt med penskaft. Det varte da heller ikke længe
før sakføreren av sig selv tok efter og lærte knepet med kniven,
men naturligvis måtte han møisommeligen undervise fru Rasch
i det, for hun lærte ingenting av sig selv, konemennesket. Ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
