Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Felix det er brukseierens søn, forklarte sakføreren. Å miste
et så uhyre vigtig telegram! Gå op til hr. Holmengrå med det
straks, Florina.
Denne svære pengesum lukket for et øieblik alle munde, det
var som den hadde faldt ned på bordet. Så begyndte de å tale
om den: To hundrede og tyve tusen — Gud bevare os for affærer
og rikdommer den mand tumler med! Selv sakføreren sa slagen:
Ja det er slet ikke sagt at han selv vet hvor rik han er, den mand!
Alle disse småkårsfolk hadde med ett fåt et glyt ind i en storhet
av en anden art end deres egen, og det varte en stund før de
kom sig igjen. Mirakelmanden Holmengrå hadde mistet et tele-
gram, nu gik Florina pike med det — ja for det kunde jo ikke
være mistet med vilje?
Fru Landmarck fra præstegården forfulgte vel sin egen tanke-
gang, hun sa: Felix — det er vakkert, ikke sandt, småpiker?
Og jo det syntes småpikerne likeens: Kommer han aldrig
hjem? sa de.
Hjem? Han er vel hjemme, sa doktor Muus støtt. Hos sine
stammefrænder, sa han.
Endda hørtes latter og små kjærlighetshvin ute i parken,
senere var det altså ikke på nat, men da det sandelig gjentok
sig med hvin og ikke syntes å ville ende så sa doktor Muus til
sakføreren:
Å hør, er dette Deres vælgere som De må bære over med?
Det traf. Sakføreren så et øieblik ut som om han var gjen-
nemskuet.
Jeg må si jeg under folket sin forlystelse når vi har vor, sa
han.
Vise kadi, sa doktoren og gjorde det godt igjen, du talte ret
og dine ord er guld! Vi andre vil gladelig stemme på Dem uten
betingelser, De fortjener det. Misforstå mig ikke.
Men det er ikke tvil om at de har nytt andet end smørog-
brød og te derute, mente sakføreren formildet, det har jeg mær-
ket i hele kvæld. Nu skal jeg —
Han reiste sig og varskuet ut i skumringen fra verandaen at
nu måtte hver især forlate parken og gå hjem. Tak for i kvæld!
Å den vise kadi han skulde vel ikke ha holdt sin havefest så
sent på sommeren. Vel var det lunt og godt, men det var også
mørkt nok til mangt og meget, plantningerne hadde lidt, plæn-
erne hadde lidt, gruset i gangene var adskillig oprotet. Og da
Segelfoss Tidende kom ut stod det en leder om festen, at sak-
fører Rasch ikke vilde åpne sin park til folkeforlystelser mere.
Dette er meget beklagelig, skrev bladet, hr. sakføreren og folket
har altid ståt i et godt forhold til hverandre, men nu har folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
