Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S14
Se på det og behold det!
Mariane så på det, holdt det til lykten, faldt i staver over
det, knipling, du store verden! Men ellers tak.
Hvorfor ikke? Når jeg nu vil gi Dem det?
Det er så altfor kostbart. Hvad skal jeg med det? Nei det vil
jeg ikke. |
Theodor reddet sig snarrådig: Jeg går med det her i lommen,
det er kommet til mit firma, det er en prøve.
Mariane rystet bare på hodet.
Fyrværkeriet sluknet nu, mere end fyrværkeriet sluknet nu,
Theodor taug ydmyget. Hvad skulde al den hårdhjærtethet til!
At hun hadde sendt et sjal tilbake engang — nå, hun brukte
ikke sjal. Men dette var jo et lite lommetørklæde!
Da sier han til damerne fra Utvær—og gutten Theodor
smilte skjælvende fordi han var så dødelig krænket:
Vil ikke dere heller ha det?
Og nei, det gik vel ikke an når frøken Holmengrå hadde av-
slåt det. De vilde visst så gjærne ha. dette fine skilderi, dette bok-
mærke, men. Nei tak, vi har lommetørklæde, sa de.
Det ser ikke ut til at De blir av med det, sa Anton Coldevin
og lo.
og Theodor lo også, men det var nu hans måte å skjule sin
ve og vånde på, han var et øieblik meget blek. Så samlet han
silkepapirstykkerne op igjen av båten og pakket klenodiet ind
på bedste måte, og herunder så han rigtig fattig ut.
Så steg de i land og steg op på kaien, og fra eskorten som
skulde hjem igjen roptes det hurra for Theodor, og selv stod
han tilbake og svinget med hatten og ropte godnat og tak for
laget! Mariane rakte ham sin hånd og takket med hjærtelige ord
inden hun fulgtes med Anton Coldevin til sit hjem.
Javel, ederdunsfesten hadde været enestående, folk fra byen
stod på kaien og så på Theodor, på seirherren, og talte om
skuddene på jorden og synerne på himlen. Manden med gela-
tinen han hadde altså ventet og han angret ikke på det, for
maken til det han hadde oplevet i kvæld —! Men Lars Manuel-
sen han rystet på hodet og vilde skrive til sin søn L. Lassen om
ikke disse ildsprudendes tegn og menneskepåfund utover himlen
var gudsbespottelse.
IV
Jeg har ikke set dig på en uke, sa Willatz til Mariane, du kom
ikke den dagen du sa?
Anton har været her, sa Mariane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
