Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
gjorde mange undskyldninger og bad om hendes to tikrone-
sedler. — Ikke tale om! svarte primadonna. — De ventet en
stund og gik til hende igjen. — Hvad skal jeg så selv betale
med? spurte primadonna. Og hvorfor er dere så flotte når
dere har penger? spurte hun. Jeg så dig kjøpe frimærker for
fem kroner. — Jeg må skrive til mange steder og lægge utklip
ind og sætte frimærker på, svarte chefen. Men jeg har endda
igjen for to kroner, dem regner jeg ind. — Primadonna slog
om: Her er sedlerne! sa hun. Kan vi nu klare os? — Ikke rigtig.
Men vi skal høre om ikke de andre har litt!
Og de to herrer går atter i deputation.
Det var chefen om å gjøre at truppen klarte for sig på hvert
sted og kunde komme igjen næste gang. Miserable liv! Skuespil-
lere som var troskyldige og hjælpeløse, de fik et barnlig sprog.
de var som høner og søkte sammen. Man kunde overrumple
dem og føre dem tilbunds, det var ingen sak å drikke dem
fulde og få dem til å vrænge sig; men ret opstillet kunde de
stråle pent mot sin mørke bakgrund. Stundom sat de og lappet
klær, stoppet huller, sydde med nål og tråd på sine revnede sko.
Frøken Sibylle vilde støtte truppen det hun kunde, efter sam-
råd med frøken Clara begyndte hun å vaske og hænge ut til
iøinefaldende tørk fine kraver og skjørt med Hardangersøm, ja
så folk kunde få et indtryk av pragten hos disse reisende kunst-
nere. Da deputationen kom til frøken Clara åpnet hun bare
kjolebrystet og trak frem en forklemt medaljon i en snor, og
hun mente visst stoltelig at dette var redningen, ja at bare
snoren var dyrere end nogen konges snor. Penge har jeg ikke,
sa hun, men jeg har denne! Dermed leverte hun medaljonen.
Hun hadde kanske fåt den en julekvæld derhjemme, en gam-
mel julekvæld —
Telegrafbestyrer Bårdsen kom med dolken og hilste hygge-
lig tilhøire og venstre. Han var røslig og bomstærk idag som
igår og hadde ingen sorger, dem hadde han vel allerede bort-
skaffet. Frøken Clara takket for dolken, men var ikke oplagt til
å lære bruken av den. Vi er i klemme, sa hun, vi kan ikke
betale for os! — Bagatel, svarte Bårdsen. — Hun forklarte stil-
lingen, det var underbalance, det var alvorlig; Bårdsen smilte
og sa: De skillingerne kan dere jo låne av mig! — Hun slog
hænderne sammen og utbrøt: Nei Gud, De er da verdens deilig-
ste mand og jeg har aldrig hørt slikt!. Lydial skrek hun ut
gjennem døren, vet dere hvad, Bårdsen redder os, telegrafbe-
styreren —
Bårdsen hentet sedler og skapte atter fest — han kunde ikke
ha været bedre om han hadde hat laurbær om hodet. Damerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
