Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
Segelfoss gård og fik Pauline i tale. Et ulykkelig optrin fulgte.
Han leverte Pauline sin cello og sa at den var til Willatz Holm-
sen når han kom hjem.— Nå, sa Pauline, så skal jeg bare le-
vere den? — Ja, svarte Bårdsen.
En mærkelig handling. Naturligvis blev ikke celloen avhæn-
det for tvangs eller trangs skyld: Willatz Holmsen var ikke en
mand som forærte Nils skomaker en sum penger mot noget
slags pant. Likeens var Bårdsen på sin side en mand som ikke
solgte sin cello, men derimot skjænket den bort til hvem han
vilde — skjænket den dit hvor den vilde få det godt, den gam-
le, fine cello, farvel! Men en aparte handling var det.
Nei — blir Dokker klein? utbrøt Pauline pludselig.
Ja, svarte Bårdsen og lutet sig sammen, sting, hvisket han og
kunde knapt puste.
Pauline vilde i sin forstyrrelse ile efter Martin dreng, men
Bårdsen stønnet: Nei. Det går over — om litt — bare sting.
Og en stund efter kunde han virkelig ta sine knytnæver fra
brystet igjen og puste bedre: Det gik nokså fort over denne-
gang, sa han, det var værre imorges.
Å, men det var vel ikke for godt nu heller, hans mund var
endda blodløs og Pauline spurte om ikke Martin dreng skulde
følge ham til telegrafen.
Han svarte: Jeg kommer mig nok hjem alene. Godnat.
Han gik godt ut på sine føtter og Pauline fik det indtryk at
han var over det. Hun så i lysskjæret fra vinduerne at han be-
væget sig bortover veien til byen og stationen og var da opret
— senere kom han ind i mørket, Pauline kunde ikke se at han
atter fik et voldsomt tak som krøkte ham sammen og stanset
ham. Han så sig om, det var håpløst langt til byen og langt også
tilbake til gården, han stod sammenkrøket i vinkel og snudde
sagte hodet til alle kanter efter en utvei. Så blev det vel for
isende koldt for ham å stå der længer og han drog sig med
ursmå skridt påskrå bortover sneen.
Pauline var den siste som så Bårdsen; det gik nu dag efter
dag og han kom ikke tilrette. Det blev lett og det blev soknet,
nogen postbåt hadde han ikke tat, ingen hadde set ham på
veiene. Borte. Segelfoss Tidende mældte begivenheten i sit siste
numer før den gik ind.
Så var det ikke mere.
Theodor på Bua ruster sig nu til sine forretninger på Lofo-
ten og hverver mandskap til fiskjagten, han hyrer først og
fremst Nils i Vælta som han er vant til å ha. Samme Nils har
i nogen tid været litt taus og nedtrykt og det er Florina pikes
skyld. Han hadde båret sig hjærtelig galt ad dengang i vår da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
