Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den siste glæde (1912)
- I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
tænkte jeg da et kvarter var gåt, de kunde kvæles i sneen. Da
reiste de sig op og gik bort, hver sin vei.
Jeg har aldrig i mine luvslitte dager set på maken til hilsen.
*
Jeg bor dag og nat i en forlatt torvgamme som jeg må krype
ind i. Nogen har vel sat den op for længe siden og brukt den
I en snæver vending, en mand har kanske været eftersat og
har skjult sig her nogen høstdøgn. Vi er to i gammen og når
Jeg ikke regner madame for et menneske så er jeg bare en.
Madame er en mus som jeg lever sammen med og jeg har git
hende dette navn for å høistære hende. Hun spiser alt jeg læg-
ger bort i krokene og sitter og ser på mig stundom.
Det var oprindelig gammelt høi i gammen, det lot jeg ma-
dame værsåsnil beholde; til min egen seng fældte jeg som det
sømmet sig bløtt bar. Jeg har øks og sag og nogen nødven-
dige kopper. Og jeg har en sovepose av sauskind med ulden
ind. Jeg brænder hele natten på gruven, min trøie som hæn-
ger ved bålet lukter friskt av tyri om morgningen. Når jeg
skal ha kaffe går jeg ut og fylder kjedlen med ren sne og hæn-
ger den over ilden, så blir det vand.
Er nu dette også et liv?
Der forsnakket du dig. Det er et liv som du ikke har skjøn
på. Du har dit hjem i byen, javel, og du har møbleret det med
nips og skilderier og bøker; men du har kone og pike og hund-
rede utgifter. Og vaken og isøvne må du kapspringe med tin-
gene og har aldrig fred. Jeg har fred. Behold du dine åndelig-
heter og bøker og kunst og aviser, behold også dine kaféer og
din whisky som jeg bare får ondt av hver gang. Her går jeg i
skogene og har det godt. Spør du mig åndelige spørsmål og vil
sætte mig fast da svarer jeg bare at for eksempel Gud det er
ophavet og at menneskene sandelig bare er prikker og fnug i
universet. Længer er heller ikke du kommet. Men går du såvidt
at du spør mig hvad evighet er da er jeg kommet akkurat like
så langt som du også heri og svarer: Evighet det er bare uskapt
tid det, aldeles uskapt tid.
Lille ven, kom hit så skal jeg ta et speil op av lommen og
sætte en solflæk på ansigtet dit og belyse dig, lille ven.
Du ligger i sengen til klokken ti eller elleve om dagen og er
endda slitt og træt når du står op. Jeg ser dig for mig når du
kommer ut på gaten, du har plirende øine som morgningen
har grydd fortidlig imot. Jeg står op klokken fem DE er ut-
f:
Vg
Å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jan 10 11:03:59 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-7/0012.html
