Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Vil du, sier hun til ham, vil du gjøre mig en stor tjeneste?
S’gærne!
Å gå bortpå marken, der vi sat idag, og hente galoscherne
mine?
Så gik han for å gjøre hende en stor tjeneste. Han sang en
revyvise over gården og var munter på sin måte.
Hun vendte sig til mig:
De er så stille?
Ja?
Ja De er så stille.
Her skal De høre noget, sier jeg og begynder å læse op av
boken jeg sat med. Jeg læste et forsvarlig stykke.
Hun hadde villet avbryte mig flere ganger, tilslut sa hun
utålmodig:
Jaja, men hvad var det jeg skulde høre?
«Musketererne». De må da indrømme at det er morsomt.
Jeg har læst det før, sa hun. Også nu begyndte hun å knæppe
hænderne ihop og slite dem fra hverandre igjen.
Så skal De høre noget De ikke har læst før, sa jeg da og gik
over på mit rum og hentet nogen blade jeg hadde skrevet. Det
var bare nogen dikte, åja det var ikke storartet, men det var
bare nogen småvers, småpoesier. Ikke for det, jeg pleier ikke
å læse op slikt; men jeg grep i farten til dette nu fordi jeg vilde
forebygge at hun gjorde sig liten og snakket til mig mere.
Og mens jeg holdt på å læse dikte for hende kom komedianten
tilbake.
Nei der var ingen galoscher, sa han.
Så! svarte hun fraværende.
Nei jeg lette virkelig overalt, men.
Så reiste hun sig og gik.
Han så litt forundret efter hende og sat i et par minutter
stille. Så kom han på noget:
Jeg tror forresten hun må ha galoscherne i gangen sin, sa han
og ilet efter hende.
Jeg sat tilbake og tænkte over det. Det var en sødme i hende
da hun sa: Ja De er så stille. Gjennemskuet hun mig og min
læsning? Naturligvis. Hun var ikke dum. Det var vel mig som
var dum og ingen anden, en sportsmand vilde fortvile over
mig. Somme driver erobrersport og driver elskovssport, det synes
de er så morsomt; jeg har aldrig drevet sport av noget slag. Jeg
har elsket og tullet og slitt ondt og stormet efter min natur,
mere har jeg ikke, jeg er et gammeldags menneske. Og nu sitter
jeg her i aftenens skygge, i den femtiåriges kvæld. Færdig med
det!
GEER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
