Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXIX - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Dokker har slettes ikke kjøpt klærne, sa han; jeg kunde kan-
ske ha fåt meget mere for dem.
Han hadde fåt sin betaling, men han vilde ha mere, han var
som mavesækken, den vedblir å fordøie efter døden. Slik var
Eilert. Men allikevel var han ikke værst, han hadde aldrig været
bedre og var heller ikke blit værre i sin nye næring.
Og måtte bare ingen bli værre i sin nye næring! ....
Så tok jeg sækken og klærne ind på mit eget rum for å passe
bedre på dem. Og det blev et langt arbeide å lægge alt tilrette
igjen for anden gang; men det måtte gjøres. Senere i kvæld
vilde jeg gå herfra og ta sækken med, jeg var færdig med stedet,
og det var måneskin om nætterne nu.
Og nu nok om de klærne.
XXX
Se, man er i den alder igjen at man går i måneskin. For tre-
dive år siden gik man også i måneskin, gik på sneveier som
knirket, på barfrosten i marken, omkring ustængte høihus, man
gik på jagt efter kjærlighet. Jada. Og om jeg mindes! Men det
er ikke slikt måneskin mere, Herregud jeg så jo å læse det brev
som hun stak til mig. Og det er ikke slike brever mere.
Alt har ændret sig, æventyret er slut, i kvæld går jeg og går
bare mit hodes ærend: jeg skal over til handelsstedet og få
sendt en sæk med skibet, og siden går jeg og går videre. Ja og
til det behøver jeg ikke andet end litt almindelig gangvet og
litt måneskin for å skimte. Men i gamle dager, i unge dager, så
sat vi alt om høsten og studerte almanaken om det skulde bli
måneskin i trettenhelgen. For vi hadde så nødvendig bruk for
det.
Alt har ændret sig, jeg har ændret mig. Æventyret er i æven-
tyreren.
Man sier at med alderen kommer andre glæder som man ikke
før har hat, det kommer dypere glæder, varigere glæder. Det er
løgn. Jo du læser rigtig: det er løgn. Det er bare alderen selv
som sier det, den egeninteresserte som flager med sine rester.
Han mindes ikke længer da han stod på toppen, sig selv, sit
eget alias, rød og hvit, og blåste i guldbasun. Nu står han ikke
— nei for han har sat sig — ja for det er lettere å sitte. Og der
kommer nu til ham, sagte og sigende, tyk og dum alderdommens
ære. Hvad skal en sittende mand med ære? En stående mand
kan bruke den, en sittende kan bare ha den. Men æren er til å —
bruke, den er ikke til å sætte sig med.
Lat en sittende mand få varme strømper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
