Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Ja nei det vil si, jeg har set ham et par ganger, men ikke talt
med ham. Det blev talt bare goddag og hvorledes går det? og
sånt. Så sa han at han var hendes bror.
Hehe.
I forbigående altså, rent tilfældig.
Her har jeg et godt høve til å si:
Hvad er ikke tilfældig! Det var et tilfælde at jeg stanset under
den gaslykten for å lete op noget, læse over et par linjer. Så
bodde De der.
Ja sån er det.
Det blir gjærne et par av Dem og snedkeren, sier jeg.
Haha. Ånei jeg blir ikke par med nogen.
Ikke det?
Man må være meget godtroende for å gifte sig.
Jeg vet ikke, det skader kanske ikke at man er litt godtroende.
At man er litt mindre flink av sig. Hvad fører flinkheterne til?
Å komme tilkort. Ingen er nemlig flink nok.
Men flinkheterne skulde vel hjælpe os til at vi kom så sjæl-
den tilkort som mulig? Hvad er de ellers til?
Nei hvad er de ellers til? Men ulykken er at vi stoler formeget
på vore flinkheter, og så kommer vi tilkort. Eller vi later det
ganske rolig skride ut med os, værsågod, vi har vore flinkheter
å falde tilbake pål
Så er det jo håpløst da?
Ja på den linje. Det var også Deres egen mening i sommer.
Ja jeg husker det. Jeg trodde — nei jeg vet ikke. Men så kom
jeg hit ind til byen igjen, og så var det likesom —
Pause.
Jeg er rådvild, sa hun.
Og jeg er gammel og vis. Ser De, frøken Torsen, før i tiden
var ikke så megen flinkhet og middelskole og røstret i hvert
menneskes hode, man levet sit liv på en anden linje, man var
troskyldig. Undres på om ikke det er en vel så god vægg å støtte
sig til. Man kom tilkort da også, men man svidde ikke så for
det, man bar det med større dyrekræfter. Vi har svækket vor
sunde tålsomhet til å bære.
Nu blir det kjølig, sa hun, skal vi ikke gå hjem? Ja naturlig-
vis er dette altsammen rigtig, men vi lever i nutiden. Vi kan
ikke ændre noget, jeg har ialfald bare å følge med.
Det står i Morgenbladet ja. Fordi det har ståt i Neue Freie
Presse før. Men det menneske som duger går til en viss grad sin
egen vei, om den rette almindelighet går sin.
Ja nei nu vil jeg virkelig fortælle Dem noget, sa hun og stan-
set: jeg går på en fornuftig skole nu om dagen.
OG
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
