Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Lat mig forresten ikke glemme Flaten, ham er det hændt
noget; hans venner har holdt et avskedsgilde for ham og druk-
ket ham ut av ungkarsstanden, han skal gifte sig. Det er frøken
Torsen som fortæller mig dette, jeg traf hende tilfældig uten-
for hendes egen lykt igjen og da fortalte hun det.
Og De bærer ikke sorg? sa jeg.
Ånei, svarte hun smilende. Nei det er virkelig noget jeg har
visst længe. Og forresten så er jeg kanske ikke videre stadig, jeg
vet ikke.
Der tror jeg De traf det.
Hun studset:
Hvordan det?
Jeg synes De har ændret Dem så siden i sommer. De var grei
og dygtig, De så klart, visste hvad De vilde. Hvor er Deres lille
bitterhet blit av? Eller har De ikke grund til å være bitter mere?
Det var altfor tungt sagt, men jeg var som en far og mente
det vel.
Hun begyndte å gå, med bøiet hode, eftertænksomt. Da sa
hun noget rigtig forstandig:
I sommer var jeg netop blit brødløs. Jeg fortæller det som
det er. Jeg var blit opsagt fra min post, og det var jo meget
alvorlig. Så kom jeg en stund til eftertanke, det er så. Men så
vet jeg ikke — jeg er gammel, men jeg er vel ikke gammel nok.
Jeg har to søstre, som er stadige, de er gifte og dygtige endda
de er yngre. Jeg vet ikke hvorledes det er fat med mig.
Vil De gå med mig på konsert? spør jeg.
Nu? Nei tak, jeg er ikke klædt. Pause. Men hvør snil De var
som vilde det! sa hun pludselig i glæde; det kunde været så
morsomt, men. Nei nu skal jeg fortælle Dem fra denne mid-
dagen, fra gildet; du verden alt de fandt på!
Det hadde hun ret i, de lystige ungdommer hadde gjort mange
galskaper, noget var barnagtig og dumt, andet var bedre. Først
så drak de vin fra 1812. Nei først så blev det sendt Flaten ind-
bydelse naturligvis, og den var malet, det var et frisindet maleri
i ramme, der stod av skrift bare tid og sted og så stod der:
ballade, bachiade, offenbachiade, bachanal. Så var der taler for
ham som nu skulde vandre bort fra dem, og i det hele tat et Øre-
døvende snak over glassene. Og så var der musik, nogen av dem
spilte hele tiden. Men da det led på kvælden så forslog ikke
slikt, det kom ind maskerte piker som danset en stund, men da
der hadde været meget champagne så utartet dette og pikerne
måtte gå. Nu steg herrerne ned i hotellets port for å speidc efter
«tilfældigheter». Jaha — en ung kone kommer forbi, hun bærer
et barn og en klædestull og da det sner med en stor våt sne be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
