Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
vi bryte op? sa de. Naturligvis! sa de. Så løp de på alle mand på
en gang, og bomp! sa det, døren røk op. Natvagten kom far-
ende, han skrek, de tok ham imellem sig, klappet ham, omfavnet
ham, var indi skapene og fandt frem flasker til ham og sig selv
og drak og ropte hurra for gutten, Bengts mor, guttens mor,
natvagten, kjærligheten og livet. Da det var gjort la de nogen
pengesedler på natvagtens mund og surret et lommetørklæde
over. Derpå gik de op i salen igjen. Souperen kom, Flatens tal-
lærken var en rød silketøffel med glasfor. De åt og drak og rang-
let så længe de orket, tiden gik, det led på morgningen, og Flaten
begyndte nu å utdele erindringer til dem alle. En så fik han
uret, en anden lommeboken, men den var tom, en tredje slips-
nålen. Så måtte han begynde på skoene og dem fik en hver,
så gav han buksen til en og skjorten til en, tilslut sat Flaten
naken. De hentet nu dyner oppe fra værelserne i hotellet, røde
silkedyner som de svøpte ham ind i. Nu sovnet Flaten og de ni
andre sat vagt. Han sov en time, dét var morgen, de vækket
ham, han for op av dynerne, var naken og sendte bud hjem
efter andre klær. Og så begyndte rangelen igjen....
Vi talte litt efterpå om frøken Torsens beretning, et og andet
hadde hun også glemt som hun la til. Derpå endte hun med å si:
Det var ialfald godt for den piken med barnet.
Og for barnet, sa jeg.
Åja. Men har De hørt et slikt påfund? Stakkars den gamle
damen som fik det.
Det vil De kanske tænke anderledes om engang.
Så? Det hadde ialfald været meget likere at jeg hadde fåt de
pengene de satte fast.
Det vil De også tænke anderledes om.
Hvordan? Når?
Når De selv får en gut som smiler.
Uf, at De kan snakke slik.
Hun misforstod mig vel, hun blev barnagtig fornærmet. For
å gjøre hende god igjen spurte jeg på måfå:
Og hvad spiste de til mat på det gildet?
Vet ikke, svarte hun.
Vet De ikke det?
Nei. Gud, jeg var da ikke med, sa hun i den høieste forund-
ring.
Nei naturligvis ikke. Men jeg trodde bare —
Nå jaså, De trodde det De! sa hun endda mere såret. Og nu
som engang i sommer knæpte hun hænderne og slet dem fra
hverandre igjen.
Nei jeg forsikrer Dem, hører De. Men jeg trodde bare at De
VE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
