Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Ja jeg mente noget andet engang, jeg husker det nok, og De
sa mig imot. Naturligvis var jeg dum da igjen. Børn? Det rene
vidunder! Og når alderen kommer den eneste glæde, den siste
glæde. Jeg skal få flere av dem, mange, å kjære jeg vilde gjærne
ha børn stående efter hverandre opover, sån, akkurat som or-
gelpiper, den ene høiere end den andre. Så deilige er de....
Men jeg må si, jeg liker ikke at jeg mistet tanden, nu er det et
sort hul. Virkelig sandt, jeg sørger over det, for Nikolais skyld.
Jeg kunde sætte ind en ny, men aldrig i evighet; jeg hører det er
så dyrt også. Og desuten så vil jeg ikke finde på flere kunster
med mig selv nu, bare jeg hadde sluttet før med dem, jeg er
kommet forsent til. Tænk, alt jeg har tapt på det, hele barndom-
men, hele ungdommen. Gik jeg ikke endog som voksen og drev
på sanatorierne om somrene! Jeg skulde ha ferie fra skolegjær-
ningen, skulde puste på, så sokk jeg bent ned i lathet og gjorde
en skam av hver dag. Jeg kunde skrike av anger. Jeg kunde
været gift for ti år siden og hat hjem og mange børn og så hat
min mand i al den tid; nu er jeg gammel alt, snytt for ti år. Og
grå 1 håret, en tand borte —
Hør nu, De har mistet en tand, jeg har snart bare en tilbake.
Men i samme øieblik jeg hadde trøstet hende med dette ang-
ret jeg det. Hvorfor skulde jeg gjøre mig værre end jeg var? Det
var ilde nok før. Å hvor jeg sat og ærgret mig grøn, og jeg lo og
gliste for å vise mine tænder, se nu her, se nu rigtig her! Jeg tror
desværre hun mærket hvor jeg sat og skapte mig til; alt hvad
jeg gjorde blev galt.
Så trøstet hun mig tilbake, som folk gjør som har råd til det:
Jaså, er De så avfældig, haha?
Har De truffet skoleholderen? spør jeg kort.
Det forstår sig. Ja husker De hvad De fortalte om ham: det
kom en hest og en mand ridende på veien .... Men han er klok
og pengegrisk, å så slu, han låner harv av os siden vor er ny og
god. De har bygget hus og driver med reisende opover dalen, et
stort hotel, pikerne i nationaldragt. Joda både Nikolai og jeg
var i brylluppet deres, Petra var rigtig pen og tækkelig. De skal
ikke tro at Petra og jeg er uvenner mere, hun tåler mig bedre nu
siden jeg er blit dygtigere, og ifjor sommer blev jeg hentet over
nogen ganger for å tolke for engelskmænd og slikt — jeg vet jo
såvidt hvad såpe og mat og skyss og drikkepenger heter på
«sprog». Å Herregud!....Men jeg var nok ikke blit usams for
alvor med Petra, men så kom Sofie hjem, De vet hun lærerin-
den i byen. Hun hadde hat så meget å utsætte på mig før, så jeg
var ikke glad i hende, det bekjender jeg; men nu kom hun hjem
og var like kaut og optrædende til mig og visste meget fint.
på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
