Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
steder og gåsunger og tu lulu lu. Her er stille i luften, her blir
nok vår.
Og så går dagen.
Jeg lever rigtig godt og trives nu, gid jeg kunde være her!
Jeg vilde betale dygtig for mig og gjøre mig lønsom og vellikt,
jeg vilde ikke gjøre en kat fortræd. Men om kvælden slår jeg på
til Nikolai at nu får jeg se å komme avsted, dette går jo ikke an
+++. Og han kunde gjærne bringe det videre.
Kan De ikke slå Dem til litt? sier han. Men her er vel ikke
slik at —
Jo Gud velsigne Dem, Nikolai, her er slik, men. For nu er det
vår og jeg reiser om våren, jeg måtte bli meget avfældig før
jeg opgav det. Og desuten så er dere vel trætte av mig og, ial-
fald Deres kone.
Se, dette kunde han også gjærne bringe videre.
Så pakker jeg skræppen og venter. Nei — ingen kommer og tar
skræppen ut av min hånd og forbyr mig å pakke mere. Så har
vel ikke Nikolai bragt nogen ting videre da, den mand fik da
aldrig munden op heller. Men da tar jeg og sætter skræppen
på en stol midt på gulvet, at der står den, pakket og færdig, syn-
lig for alle, og nu skal vi reise. Så venter jeg utover morgningen
den næste dag, og nu er skræppen observeret; men nei. Da må
jeg passe på når husets kone mælder middag og sier som så og
viser til det der midt på gulvet:
Det later til jeg har fåt i sinde å reise herfra idag.
Nei. Hvorfor skal De det? sier hun tilbake.
Hvorfor? Jo synes De ikke det?
Jojo. Men De kunde været nu, for retnu kommer kuerne på
havn og da blir det bedre råd på mælk.
Mere blev ikke sagt, så gik hun.
Bravo, fru Ingeborg. Fan skal gale mig, De er en blank dukat!
Det slog mig nu som flere ganger før at det var blit liten forskjel
på hende og Josefine på Toretind, både i tankegang og i ut-
tryksmåte nærmet de sig godt hverandre. Den tolvårs skolegang
hadde intet grundlagt i dette unge pikesind, den hadde derimot
sikkert løsnet mange faste forhold i hende. Lat det være som det
vil, men hold ut nu!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
