Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
som i forgårs og skulde bare hit. Hun hadde kanske hørt at han
manglet kvindfolkhjælp.
Gå ind og hvil føtterne, sa han.
De gik ind i gammen og åt av hendes niste og drak av hans
gjeitmælk; så kokte de kaffe som hun hadde med i en blære.
De koset sig med kaffe før de gik tilsengs. Han lå og var grå-
dig efter hende om natten og fik hende.
Om morgningen gik hun ikke igjen og hele dagen gik hun
heller ikke igjen, men var til nytte og mælket gjeiterne og
skuret kjørler med fin sand og fik dem rene. Hun gik aldrig
mere. Inger hette hun. Isak hette han.
Så blev det et andet liv for den ensomme mand. Det var nu
det at hans kone talte utydelig og idelig vendte sig bort fra
folk for hareskårets skyld i hendes ansigt, men det var intet å
klage over. Uten denne vansirede mund var hun vel aldrig kom-
met til ham, hareskåret var hans held. Og han selv, var han uten
lyde? Isak med jærnskjægget og den altfor rotvoksede krop, han
var som en gruelig kværnkall, ja han var som set gjennem en
hvirvel i ruten. Og hvem andre gik med et slikt opsyn i ansigtet!
Han syntes hvert øieblik å kunne slippe et slags Barrabas løs.
Det var meget at ikke Inger rændte sin vei.
Hun rændte ikke. Når han var borte og kom hjem igjen var
Inger ved gammen, de to var ett, gammen og hun.
Det blev et menneske mere å forsørge for ham, men det løn-
net sig, han slap mere bort, han kunde få røre sig. Der var nu
elven, en hyggelig elv og foruten det at den var hyggelig av ut-
seende også det at den var dyp og strid, det var ingenlunde en
ringe elv og den måtte komme fra et stort vand opi fjældet. Han
skaffet sig fiskeredskaper og søkte vandet op, han kom hjem
igjen om kvælden med en bør ørret og røyr. Inger tok imot ham
med forundring og var overvældet og ikke bedre vant, hun
slog hænderne sammen og sa: Du store verden for dig! Hun
mærket vel at han syntes om hendes ros og blev stolt over den,
hun sa endnu flere gode ord: at hun hadde aldrig set slikt, at
hun forstod ikke hvorledes han hadde båret sig ad!
Også på anden måte var Inger velsignet. Skjønt hun ikke
hadde noget herlig hode med forstand i så hadde hun to sauer
med lam hos en eller anden av sit folk, og dem hentet hun. De
var det nødvendigste som kunde hjembringes til gammen nu,
sauer med uld og lam, fire liv, buskapen økedes i stor målestok
og det var et regnestykke og en forunderlighet hvorledes den
øket. Inger hentet desuten klær og andre småting som hun eiet,
et speil, en tråd med nogen pene glasperler på, karer og rok.
Se, drev hun på slik blev det snart fra gulv til tak og gammen
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
