Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
skred frem litt isenn, det var jo ikke høyere taket, men bjæl-
kerne var fantastisk store og stærke til det lille hus.
Det gode høstveir holdt sig nogenlunde, Inger tok alene op
al poteten og Isak fik tækket før nedbøren begyndte for alvor.
Gjeiterne var alt nu flyttet ind i gammen til menneskene om
natten, også det gik, alt gik, menneskene klynket ikke derover.
Isak laget sig atter til å gå ned i bygden. — Du måtte ha kunnet
fåt med dig en stor kurv eller kasse til mig! sa Inger igjen som
et ydmygt ønske. — Jeg har bestilt mig nogen glasvinduer som
jeg skal hente, svarte Isak, og jeg har bestilt mig to malte dører,
svarte han og var overlegen. — Nå, jaja så får det være med
| kurven. — Hvad skal du med den? — Hvad jeg skal med han?
| Har du ikke øine i hodet! —
Isak gik bort i dype tanker og kom tilbake om to døgn med
et vindu og en dør til stuen og en dør til kammerset, desuten
hadde han hængende foran sig på brystet den kassen til Inger
| og i kassen var forskjellige matvarer. Inger sa: Ja dersom at
| ikke du bærer dig ihjæl en dag! — Ho, ihjæl? Det var så uende-
lig langt ifra at Isak nu var næsten død at han tok op av lom-
men en medicinflaske med nafta og gav den til Inger med til-
hold om å bruke dygtig av den så hun kunde komme sig. Og der
var nu vinduerne og de malte dører som han fremdeles kunde
gjøre sig til av, han gav sig straks til å sætte dem ind. Å de små
dører, og brukte var de også, men malet pene igjen med hvit og
rød maling, de pyntet som skilderier i hjemmet.
Nu flyttet de ind i den nye bygning og buskapen fordeltes
over hele gammen; det blev en sau med lam igjen hos kua for
at hun ikke skulde ha det ensomt.
Folkene i ødemarken var nu kommet langt, et under så langt.
III
Sålænge marken var tien brøt Isak op sten og røtter på jor-
det og jævnet sin eng til næste år, da marken frøs gik han til-
skogs og hugget store mængder av favnved. — Hvad skal du med
al den veden? kunde Inger spørre. — Det vet jeg ikke så nøie,
svarte Isak, men han visste det nok. Her stod nu gammel og di-
ger urskog like ind på husene og spærret al utvidelse av slåtmar-
ken, desuten agtet han å få favnveden ført ned i bygden på en
eller anden måte i vinter og sælge den til folk som ingen ved
hadde. Det var det god mening i, Isak var sikker, han drev på
å rydde skog og hugge den op i favnved. Inger kom ofte og så
til ham under arbeidet og han lot jo som om det var ham like-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
