Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Det er en ødemarkens begivenhet, en kommunal ulykke. Da
Inger får børnene lagt går hun også selv ut og leter. Iblandt så
soer hun, men får intet svar, Isak er vel så langt borte.
Hvor i alverden er sauene, hvad er hændt dem? Er bjørnen
ute? Er vargen kommet over fjældet fra Sverige og Finland?
Ingen av delene, da Isak finder sauen står den fast i en berg-
klype med et brukket ben og oprevet jur. Den må være holdt
- længe i klypen, skjønt den er alvorlig såret har den gnaget
græsset ned til den bare muld omkring sig. Isak løfter sauen
op og frelser den, det første den gjør er å søke beite. Lammet
patter straks, det er den rene lægedom for det stakkars såre jur
å bli tømt.
Nu finder Isak sten og fylder den farlige bergklypen, den
lumske bergklypen, den skal aldrig mere bryte et saulår! Isak
| bruker buksesæler av læder, han tar dem av og spænder dem om
| sauen og holder det oprevne jur på plass. Så løfter han sauen
| på akslen og går hjem med den. Lammet følger.
| Siden? Spjelker og tjærekluter. Om nogen dager begynder
sauen å sprætte med den syke fot fordi såret klør og gror. Jo
altsammen retter sig igjen — til næste gang noget hænder.
Daglig liv, tildragelser som fylder nybyggerne helt. Å det er
ingenlunde småtterier, det er skjæbne, det gjælder lykke, ny-
delse og velfærd.
Isak nytter tiden mellem onnerne til å telgje på nogen nye
tømmerstokker han har liggende, han har vel en tanke med
det. Han bryter desuten mangen nyttig sten og får den frem
tilgårds; når han har fåt nok sten lægger han den op til mur.
Hadde det nu været som for et år siden eller så vilde Inger ha
været nysgjærrig og undret sig over hvad mandens tanke var,
men nu syslet hun helst med sit eget og gjorde ingen spørsmål.
Inger er flittig som før og steller hus og børn og dyr, men hun
har begyndt å synge, det gjorde hun ikke før, hun lærer Eleseus
kvældsbøn, det gjorde hun ikke før. Isak savner hendes spørs-
mål, det var hendes nysgjærrighet og hendes ros over det han
fik istand som gjorde ham til en tilfreds mand og en makeløs
mand, nu går hun forbi og sier i høiden at han sliter sig
ihjæl. Hun må allikevel ha faret ilde den siste gangen! tænker
han.
Oline kommer på nyt besøk. Hadde det nu været som ifjor
vilde hun ha været velkommen, nu er det anderledes. Inger
møter hende fra første øieblik med uvilje, hvad nu grunden
kunde være, men Inger er blit fiendsk.
Jeg trodde så halvt at jeg kom i retten tid igjen, sa Oline fint-
talende. — Hvorledes? — Ja at den tredje skulde kristnes. Hvor-
12 — Hamsun: VII
Horten folkebibliotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
