Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
bare gå forbi? Han kom to ganger over fjældet på en sommer og
Os-Anders hadde jo ingen ren å se til, men levet av å tigge og
være hos andre lapper. Når han kom til nybygget slap Oline alt
sit arbeide og begyndte å sladre med ham om folk fra bygden,
når han gik igjen hadde han sækken tung av mangt og meget.
Isak tidde sindig i to år.
Så skulde Oline ha nye sko igjen og da tidde han ikke læn-
ger. Det var om høsten og Oline slet sko hver dag i stedet for
å gå i komager eller trætøfler. Isak sa: Det ers fint veir om da-
gen. Hmi — Slik begyndte han.— Ja, sa Oline. — Var det ikke
så, Eleseus, at du fik det til ti gjeitoster på hylden imorges?
spurte Isak.— Jo, svarte Eleseus.—Nu er det ikke mere end
som ni. —
Eleseus talte over igjen og husket sig om i sit lille hode og
sa: Ja og så den som at han Os-Anders fik. Så blir det ti.
Taushet rundt i stuen. Lille Sivert skulde jo også tælle og
gjentok brorns ord: Så blir det ti.
Taushet rundt igjen. Da måtte Oline endelig forklare sig:
Ja han fik en ørliten ost, jeg trodde ikke det skulde gjøre noget.
Men børnene er ikke store før at de viser hvad som bor i dem.
Og at jeg kan skjønne eller utregne hvem det er de slægter på!
For det er nu ikke på dig, Isak, det vet jeg.
En hentydning, som Isak måtte avvise: Børnene er bra nok.
Men kan du si mig hvad det er for velgjærninger han Os-
Anders har gjort mig og mine? — Velgjærninger? sier Oline.
— Ja. — Han Os-Anders? sier hun. — Ja? Siden at jeg skylder
ham gjeitoster? — Oline har fåt tid på sig og gir følgende svar:
Nei Gud bevare mig for dig, Isak! Er det jeg som har begyndt
med han Os-Anders? Dersom at jeg så meget som tok han på
tungen så lat mig aldrig komme levende av flækken!
Brillant. Isak må gi sig som så mangen gang før.
Oline gav sig ikke: Og er det så at jeg skal gå snoft barfotet
her imot vinteren og ikke eie det Gud har skapt til sko på føt-
terne så skal du late mig vite det. Jeg ordet om sko for både tre
og fire uker siden, men jeg ser ikke tegn til dem, og her går
jeg som jeg gik. — Isak spurte: Hvad det er som mankerer træ-
tøflerne dine siden du ikke bruker dem? — Hvad som mankerer
dem? spør Oline overrumplet. — Ja det må jeg spørre om? —
Trætøflerne? — Ja? — Du nævner ikke at jeg karder og spin-
der og steller dyrene og holder børnene flidd, det nævner du
ikke. Og korsom er så gik vel heller ikke konen din som er på
straf — hun gik vel heller ikke barfotet i sneen. — Nei hun gik
i trætøfler, sa Isak. Og når at hun skulde til kirke eller til or-
dentlig folk så gik hun i komager, sa han. — Jaja, svarte Oline,
13 — Hamsun: VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
