Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
mer som vinter. — Isak erklærte: Vår og sommer og høst har
jeg jordarbeide og får ikke tid til andet.
Da måtte ingeniøren se på ham en god stund før han gjorde
følgende forbausende spørsmål: Kan du tjene mere med det?
— Tjene? sa Isak. — Om du tjener mere på jordarbeide de
dagene du kunde være på linjeopsyn? — Ja det vet jeg ikke,
svarte Isak. Det er nu så at det er jorden jeg er her for. Jeg
har mange mennesker og endda flere dyr å holde liv i. Vi lever
av jorden. — Jaja, jeg kan by posten til en anden, sa ingeniøren.
Denne trusel syntes sandelig bare å lette Isak og han vilde
vel nødig gjøre den høie herre imot, han forklarte sig: Det er
nu så at jeg har hest og fem kjyr omfremt oksen. Så har jeg
tyve sauer og seksten gjeiter. Dyrene de gir os mat og uld og
skind, de må ha foder. — Ja det er klart, sa ingeniøren kort. —
Jaja. Og nu sier jeg ikke mere end at hvorledes skulde jeg
skaffe foder til dem når at jeg måtte bort i onnetider og gå efter
telegrafen? — Ingeniøren sa: Vi taler slet ikke mere om det.
Manden her nedenfor skal få opsynet, Brede Olsen, han tar det
nok gjærne. — Ingeniøren vendte sig til sine folk med et par
ord: Lat os komme videre, gutter!
Nu skjønte vel Oline på tonen at Isak hadde været stiv og
urimelig, det måtte kunne komme hende tilgode: Hvad det var
du sa, Isak: seksten gjeiter? Det er nu ikke mere end som fem-
ten, sa hun. — Isak så på hende. Og Oline så på ham igjen, midt
i ansigtet. — Er det ikke seksten gjeiter? spurte han. — Nei, sa
hun og så hjælpeløs på de fremmede over hans urimelighet. —
Nå, sa Isak sagte. Han fik fat i noget av sit skjæg med tænderne
og begyndte å bite i det.
Ingeniøren og hans folk gik.
Hvis det nu hadde været Isak om å gjøre å vise sig misfor-
nøiet til Oline og kanske lemlæste hende så hadde han godt
høve, å et himmelsk høve, de var igjen alene i stuen, smågut-
terne var fulgt efter de fremmede og var blit borte. Isak stod
der midt på gulvet og Oline sat ved kokeovnen. Isak kremtet et
par ganger for å late forstå at han ikke var langt fra å tale. Han
tidde. Det var hans sjælsstyrke. Hadde han ikke rede på sine
egne gjeiter som på sine ti fingrer, var konen gal! Skulde nogen
bli borte av dyrene i fjøset som han omgikkes personlig og
snakket daglig med, gjeiterne som var seksten i tal! Så hadde
vel Oline borttusket den ene gjeiten igår da konen på Breida-
blik var her og så sig om. Hm! sa Isak og var på yterste nippet
til å si mere. Hvad hadde Oline gjort? Det var kanske ikke like-
frem mord, men det var ikke langt unda. Han kunde tale i dø-
delig alvor om den sekstende pgjeiten.
FETTERE" Tiki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
