Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
turet, hadde vel ikke kunnet tælle til seksten. Han sa til hende
i en ærgerlig tone: Hvad du farer og våser med, det er jo
seksten gjeiter? — Er det seksten gjeiter? spurte hun uskyldig.
— Ja. — Nå. Jaja. — Jo du er så meget til regnemester at. —
Oline svarte hertil stille og forurettet: Når at alle gjeiterne er
her så har Gudskelov ikke ho Oline ætt op nogen av dem. Det er
jeg glad for på hendes vegne!
Hun forvildet ham med dette puss og fik ham til å slå sig til
ro. Han talte ikke buskapen mere, det faldt ham således ikke
ind å tælle sauerne. Naturligvis var ikke Oline så værst, hun
holdt et slags hus for ham og stelte hans dyr, hun var bare så
dum at hun skadet sig selv og ikke ham. Lat hende gå der og
leve, hun var ikke mere værdt. Men det var gråt og glædesløst
å være Isak i et slikt liv.
Årene var gåt. Nu var det grodd græs på stuetaket, ja endog
Iøetaket som var flere år yngre stod grønt. Skogens indfødte
markmusen var for længe siden kommet i skjåen. Det svirret
av meiser og anden småfugl på nybygget, her var orre opi
lien, ja her var kommet skjur og kråke. Men det forunderligste
skete siste sommer at det kom måse op fra kysten, kom mange
mil op fra kysten og satte sig på dette jorde i ødemarken. Så
kjendt var nybygget blit blandt al skapningen! Og hvad tror
vi at Eleseus og lille Sivert fik for tanker da de så måserne? Å
det var fremmede fugler yterst langt ifra, det var ikke mange
av dem, men det var seks stykker, hvite, akkurat ens, de gik til-
fots på marken fra og til, stundom bet de i græsset. — Far, hvad
er de kommet hit for? spurte smågutterne. — Fordi de venter
uveir i havet, svarte farn. — Å det var dunkelt og rart med de
måserne!
Og megen anden nyttig og god lærdom gav Isak sine børn. De
var så gamle nu at de skulde ha været på skole, men skolen
lå mange mil ned i bygden og var ikke å nå. Isak hadde selv
lært gutterne abc om søndagene, men for nogen slags høiere
undervisning lå heller ikke han, lå heller ikke denne fødte jord-
bryter nei; katekisme og bibelhistorie hvilte derfor rolig på
hylden hos gjeitosten. Isak måtte mene at boklig uvidenhet var
til en viss grad mennesket en kraft, slik lot han børnene vokse
op. De var begge to hans glæde og velsignelse, Isak måtte ofte
mindes da de var små og deres mor hadde nægtet ham å løfte
dem fordi han hadde kvae på hænderne. Ho, kvae, det reneste
i livet! Tjære og gjeitmælk og for eksempel marv — sundt og
fortræffelig det også; men kvae, furukvae — ti stille!
Ja der gik da børnene i et paradis av skitt og vankundighet;
men de var pene børn når de en sjælden gang fik vasket sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
