Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
visste det. Og dertil kom at morbror Sivert var en egensindig
person, han forlangte at lille Sivert skulde komme og være hos
ham. Det var morbror Sivert en honnørsak: Han vilde ta til
sig lille Sivert som ingeniøren hadde tat til sig Eleseus. Men
hvorledes kunde lille Sivert komme hjemmefra? Det var ikke
mulig. Han var farns eneste hjælp. Desuten hadde ikke gutten
selv nogen større lyst til å være hos morbrorn, hos den berømte
herredskasserer, han hadde prøvet det engang, men var vendt
hjem igjen. Han blev konfirmeret, skjøt iveiret og vokste, fik
fine dun nedover kinderne og svære hænder med træller i. Han
arbeidet som en kar.
Isak kunde vel aldrig ha fåt op den nye låven uten Siverts
hjælp, men nu stod den der, med kjørebro og luftglugger og
alt, stor som selve præstegårdslåven. Naturligvis var den bare
et bindingsværkshus med bordklædning, men ekstra solid bygget
med jærnhaker 1 noverne og klædt med toms bord, skåret på
eget sagbruk. Ja og her hadde lille Sivert drevet ind mere end
en spiker og løftet på de tunge stokker i spærreværket så han
mest segnet. Sivert trivedes sammen med farn og arbeidet trutt
ved hans side, han var av farns to. Og endda var han ikke blit
finere og mere utskjæmt end at han gik op i lien og gnidde
sig med litt reinfan når han skulde ha god lugt på sig til kirke.
Da begyndte sandelig lille Leopoldine å få større fornødenheter,
som vente kunde være siden hun var pike og eneste datter. Nu
i sommer hadde hun ikke kunnet spise kvældsgrøten uten med
sirup på, nei hun vann ikke på den. Og hun var heller ikke til
noget videre i arbeide. I
Inger hadde ikke opgit tanken om en tjenestepike, hver vår
hadde hun ordet om det og hver gang var Isak umedgjørlig.
Hvor meget mere kunde hun ikke ha klippet tøi og sydd og |
vævet fin væv og broderet tøfler hvis hun hadde nok av tid!
Og Isak var i grunden ikke så umedgjørlig længer som før, men
han murret éndda. Ho, første gang hadde han talt en bra
lang remse, ikke av ret og rimelighet, heller ikke av hovmod,
men desværre av svakhet, av raseri. Men nu var det som han
gav litt efter og skammet sig. |
Skal jeg ha hjælp i mit hus så er det nu, sa Inger. For siden
så blir Leopoldine større og kan gjøre et og andet. — Hjælp?
spurte Isak, hvad skal du ha hjælp til? — Hvad jeg skal ha
hjælp til? Har du ikke selv hjælp? End han Sivert?
Hvad skulde Isak svare til slik uforstand? Så svarte han: Jaja
når at du får taus så vil vel dokker to pløie og slå og høste”
gården. Så kan han Sivert og jeg fare vores vei.
Hvorledes det nu kan være med det, svarte Inger, men nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
