Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
he DE ra Br br
|
|
|
|
255
godt følge! Han studset skjægget og byttet på sig rød skjorte
som i yngre år; det var i den værste varmen, men han hadde
en pen og ny vinterdragt og den klædte han sig i. Men forresten
var ikke Isak den mand at han vilde ha flothet og elegance til
pligt, han tok således nogen sagaagtige støvler på til vandringen.
Sivert og Leopoldine var igjen hjemme hos dyrene.
Så rodde de i båt over fjældvandet, og det var en stor lette
imot før da de måtte vandre rundt det. Men midt på vandet da
Inger skulde gi den lille bryst da så Isak noget glimte i en hys-
sing om hendes hals — hvad det nu kunde være. I kirken la
han mærke til at hun hadde guldringen på hånden. Å den
Inger, hun hadde ikke kunnet bare sig!
XVII
Eleseus kom hjem.
Han hadde nu været borte i flere år og var blit høiere end
farn, med lange hvite hænder og litt mørkt skjæg på overmun-
den. Han skapte sig ikke til, men syntes å lægge vinn på en na-
turlig og godslig optræden; morn var forundret og glad. Han fik
kammerset å være i sammen med Sivert, brødrene kom godt
overens og gjorde hverandre mange småpuss som de gottet sig
over. Men naturligvis måtte Eleseus være med på tømringen
av stuen og da blev han træt og elendig, uvant som han var
med kropsarbeide. Rent galt blev det da Sivert måtte gå ut
av arbeidet og overlate det bare til de andre to — ja så blev
farn likefrem vanhjulpen. å
Og hvor gik Sivert hen? Kom ikke Oline over fjældet en
dag med bud fra Sivert morbror at nu lå han for døden! Måtte
så ikke lille-Sivert gå? Det var en tilstand, aldrig kunde det ha
høvd dårligere end nu å forlange Sivert utleveret, men det var
ingen råd med det.
Oline: sa: Jeg hadde ikke tid til å gå med bud, slettes ikke,
men jeg har nu fattet godhet for alle børnene her og for han
lille-Sivert, og så vilde jeg hjælpe han til å få sin arv. — Var
Sivert morbror meget syk? — Kjære velsigne dokker, han falder
av for hver dag! — Lå han tilsengs! — Tilsengs? Dokker skulde
ikke ape med døden for Guds domstol! Han Sivert hopper og
springer ikke mere i denne verden.
Av dette svar måtte de jo utlede at Sivert morbror var langt
kommet, og Inger drev på at lille-Sivert skulde avsted straks.
Men Sivert morbror, den knækt, den skøier, lå aldeles ikke
for døden, han lå ikke engang stadig tilsengs. Da lille-Sivert
kom fandt han for sig en uhyre uorden og elendighet på den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
