Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PE EE SJ
301
og kanske lei av hele Aksel og den pokkers bortgjæmte tilvær-
else hun førte, men hun avlivet ingen av dyrene og stod aldrig
med hævet kniv over ham selv om natten.
Bare en gang til faldt det så at de kom til å tale om barneliket
i skogen. Han mente atter at det burde ha været begravet på
kirkegården og kastet jord på, men hun hævdet da som før at
hendes fremgangsmåte var god nok. Hvorpå hun sa noget som
viste at også hun ræsonnerte, ho, var gløgg, tænkte utenfor
bindingstikkerne, tænkte med en liten ynkelig negerhjærne: Og
dersom det kommer op så skal jeg snakke med lensmanden,
jeg har tjent hos han, ho fru Heyerdahl vil hjælpe mig. Det er
ikke alle som har det såpas og endda blir de frikjendt. Og des-
foruten så står han far sig vel med de store og er stævnevidne
og altihop.
Aksel rystet bare på hodet.
Det tviler du på?
Hvad du mener far din kan utrette?
Det vet ikke du! ropte hun forarget. Minders du har fåt han
ødelagt da du tok gården og levebrødet ifra han.
Hun hadde visst et slags forestilling om at farns anseelse var
blit nedsat i det siste og at dette kunde bli til skade for hende
selv. Hvad skulde Aksel svare hertil? Tie. Han var en fredens
mand og en arbeidsmand.
III
Da det lidde til vinters var Aksel Strøm atter alene menneske
på Måneland, Barbro var reist. Jo det blev enden.
Hendes byfærd skulde ikke ta lang tiden, mente hun, og det
var ingen Bergensreise, men hun vilde ikke gå her og miste den
ene tanden efter den andre og bli seendes ut som en kalv i mun-
den. — Hvad det vil koste? spurte Aksel. — Kan jeg vite det!
svarte hun. Men det skal ialfald ikke koste dig noget, jeg skal
tjene det op. —
Hun hadde forklaret hvorfor det var bedst at hun gjorde
turen just nu: det var bare to kjyr å mælke, til våren vilde de
to andre bære og endda alle gjeiterne kide, onnen vilde komme,
det vilde atter bli arbeide på spræng til ut i juni. — Gjør som
du vil, sa Aksel.
Det skulde ikke koste ham noget, slet ikke. Men hun måtte
få nogen penger, ubetydelig med penger, hun trængte både til
reisen og til tandlægen, desuten trængte hun til en vampe og
forskjellige andre ting, men det fik være hvis han ikke syntes
så. — Du har fåt bra med penger før, sa han. — Nå, svarte hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
