Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
kommet en ung formand eller fuldmægtig som ordnet med kjør-
ingen, han var en spræt og syntes ikke han fik hester nok endda |
det slet ikke var så mange lass igjen å kjøre. — Det er jo ikke |
så svært mange lass igjen av husene? sa de til ham. — Ja men
alle varerne! svarte han. — Sivert på Sellanrå kom ruslende
hjemover, som sædvanlig tomreipet, og fuldmægtigen ropte til |
ham: Kommer du tomreipet nedenfra? Hvorfor tok du ikke I
lass hit til Storborg? — Det kunde jeg ha gjort, men jeg visste
ikke om det, svarte Sivert. — Han er fra Sellanrå, de har to
hester! var det en som hvisket. — Har dokker to hester? spurte |
fuldmægtigen. Tak dem hit begge to og kjør for os, her er pen-
ger å tjene! — Ja, svarte Sivert, det var ikke så galt. Men just
nu er det så ondt om tid for os. — Har du ikke tid til å tjene
penger! sa fuldmægtigen.
Nei de hadde ikke altid tiden for sig på Sellanrå, det var så
meget å gjøre hjemme. Nu hadde de endog for første gang leiet
karhjælp på gården, to svenske murere som sprængte sten til et
Løs.
Dette fjøs hadde i mange år været Isaks store tanke, gammen
til dyrene blev både for liten og for dårlig, et stenfjøs av dobbelt
mur og med ordentlig gjødselkjælder forestod. Men det var så
meget som forestod, det ene drog det andre efter sig hele tiden,
det blev ialfald aldrig slut med byggingen. Han hadde sag og
kværn og sommerfjøs, skulde han ikke ha smie? Bare en liten
smie, til hjælp, til nødhjælp, det var så langt til bygden når
slæggen kruset sig eller et par hestesko skulde kvæsses. Altså
bare såvidt han kunde berge sig: en avl og et smiested, skulde
han ikke ha det? I det hele tat blir der så mange små og store
huser på Sellanrå.
Gården blir større og større, mægtig, det er således ikke råd
til å hjælpe sig uten taus mere, og Jensine må vedbli å være her.
Hendes far smeden spør iblandt efter hende og om hun ikke
snart kommer hjem igjen, men han trænger ikke hårdere på,
han er meget eftergivende og har vel en mening dermed. $Sel-
lanrå ligger da øverst opi almenningen og bare vokser, vokser i
huser og i jorde, menneskene er de samme. Lapperne kommer
ikke længer forbi og gjør sig til herrer på nybygget, det er for
længe siden ophørt. Lapperne de kommer ikke ofte forbi, de |
gjør helst en stor bue utenom gården, men de kommer ialfald —
ikke ind i stuen mere, de stanser ute, hvis de i det hele tat stan- k
ser. Lapperne de vanker i utkanterne, i det skumle, sæt lys og
luft på dem, og de vantrives som utøi og makk. Nu og da blir
en kalv eller et lam tvært borte i Sellanrås utmark, langt borti
en utkant. Det er intet å gjøre ved. Naturligvis kan Sellanrå tåle
7 >
G 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
