Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s I
De stanset næsten ikke på Sellanrå, men spurte fra hesteryg-
gen et par spørsmål om veien og ridde videre opover fjældet.
Geissler lot de som de ikke så skjønt han stod nær nok. Stafet-
terne med de lastede pakhester hvilte en time, talte med mur- |
erne på fjøset, fik vite at den gamle herre i hvit vest og guld-
kjæde var Geissler og drog så videre de også. Men den ene |
stafetten kom ned til gården igjen samme kvæld med mundtlig
bud at Geissler måtte komme op til herrerne på fjældet. Jeg
er her hvis de vil mig noget! lot Geissler svare.
Han var vel blit så stor, han tænkte kanske at han sat inde
med alverdens magt, og fandt han et mundtlig budskap litt for
nonchalant? Men hvorledes gik det til at han kom til Sellanrå
just da han trængtes? Så var han vel en mester til å være al-
vitende og vite om mangt og meget. Nå, men da herrerne på
fjældet fik Geisslers svar måtte de jo umake sig ned til Sellanrå. |
Ingeniøren og de to bergkyndige fulgte dem. |
Se, det var altså mange kroker og sving endog før møtet kom
istand. Det lovet ikke godt, nei Geissler var uhyre stor på det.
Herrerne var høflige nu, de bad undskylde at de hadde sendt
bud på ham igår, de var så trætte efter færden. Geissler var
høflig tilbake og svarte at også han var træt efter sin egen færd,
ellers vilde han ha kommet. — Nå, men nu til saken: Vilde han
sælge fjældet på sørsiden av vandet? — Er herrerne kjøper?
spurte Geissler, eller taler jeg med mellemmænd? — Dette kunde
ikke være noget andet end vrangskap fra Geisslers side, han
måtte vel se på dem at de fornemme og tykke herrer ikke var
mellemmænd. Så gik de videre: Prisen? sa de. — Ja prisen! sa
Geissler også og tænkte på det. Et par millipner, sa han. — Jaså,
sa herrerne og smilte. — Geissler smilte ikke.
Ingeniøren og de bergkyndige hadde så løselig undersøkt
fjældet bortover, hadde boret nogen huller og skutt, og her var
nu opgaverne: forekomsten skyldtes eruption, den var ujævn,
var efter den foreløpige undersøkelse dypest omkring skjellet
mellem selskapets og Geisslers eiendom, siden tok den av. Den
siste halvmilen var det ingen drivværdig kis å finde.
Geissler hørte på denne beretning med den største likegyldig-
het. Han tok op av lommen nogen dokumenter som han så op-
mærksomt i, men det var ikke karter og Gud vet om det da i
hele tat var dokumenter som vedkom kobberfjældet. — De har
ikke boret dypt nok! sa han som om han så det av papirerne. —
Nei det indrømmet herrerne straks; men ingeniøren spurte: Ja
hvorledes kan Geissler vite det? De har jo slet ikke boret? —
Da smilte Geissler som om han nok hadde boret et par hun-
drede meter ned gjennem jordkloden, men derpå skjult hullerne.
PE ap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
