Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
skutt! Dokker skal nu bie ørlite, sa Jeg, så sælger han vel senere.
Nei, sa han Aronsen, det skal du ikke vør å tro. For det skjønner
vel jeg som er handelsmand at når den ene parten sætter på to
hundrede og femti tusen og den andre parten byr fem og tyve
tusen så er det for meget som står dem imellem, det blir ingen
handel. Men lykke på reisen! sa han Aronsen, jeg var bare til-
freds jeg aldrig hadde sat min fot i dette hullet med mig og
mine! Ja Dokker tænker nu vel ikke på å sælge? spurte jeg. Jo,
svarte han, det er net hvad jeg tænker på. Denne myrmarken,
sa han, dette hullet og denne ørken. Jeg tar ikke ind en krone
på hele dagen mere, sa han.
De lo av Aronsen og hadde ingen medynk med ham. — Tror
du han sælger? spurte Isak. — Ja det lét han om. Og nu har han
alt skilt sig med drengen. Ja det er en artig og konstig mand
han Aronsen, det er visst! Han skiller sig med drengen som
kunde arbeide med vinterveden og kjøre hjem høi med hans
egen hest, men han beholder fuldmægtigen. Det er nok sandt,
han sælger ikke for en krone om dag mere, for han eier ikke
varer i bua; men hvad skal han så med fuldmægtigen? Minders
det er av stormægtighet og overmagt: at han må ha en mand til
å stå ved pulten og skrive i store protokoller. Hahaha, ja det er
net som han skulde være ørpitterlite galen han Aronsen!
De tre mænd arbeider til middags, spiser av sine matskræp-
per og prater en kort stund. De har sine ting å drøfte, markens
og nybyggenes ve og vel, det er ikke småtterier, men de be-
handler dem med sindighet, de er rolige, deres nerver er uslitte
og gjør ikke det de ikke skal. Nu begynder høsten, det tier
overalt i skogen omkring, fjældene står der, solen står der, i
kvæld vil måne og stjærner komme, alt er faste forhold, det er
fuldt av venlighet, en favn. Her har menneskene tid til å hvile
i lyngen, med en arm til hodepute.
Fredrik taler om Breidablik, at han har ikke fåt gjort stort
dernede endda. — Jo, sier Isak, du har gjort meget alt, det så
jeg da jeg var nedover. — Denne ros fra den ældste i marken,
kjæmpen selv, glædet vel Fredrik, han spør ærlig: Synes Dokker
det? Nei det skal bli bedre senere. Jeg blev så borthæftet iår,
stuen skulde flies, hun var læk og holdt på å fare ilde; høihuset
måtte jeg rive og sætte op igjen; fjøsgammen var forliten, jeg har
nu både ku og kvige som at ikke han Brede hadde i sin tid, sier
Fredrik stolt. — Trives du her? spør Isak. — Ja jeg trives og konen
min hun trives, hvorfor skulde vi ikke det? Det er vidt omkring .
hos os, vi kan se opover og nedover veien. Den lille lunden ved
husene er pen, synes vi, der er bjørk og selje, jeg skal nu plante
mere på andre siden av tunet når at jeg får tid. Det er stor-
| |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
