Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
lik som drev engang på Stadthavet, han kunde sætte retten fast,
et ord av ham nu vilde være godt som tusen sværd. Men Geiss-
ler agtet visst ikke å uttale dette ord nu hvis det ikke blev nød-
vendig. Det tegnet jo herlig, selve den offentlige anklager var
på anklagedes side.
Så fyldes lokalet og retten sættes igjen.
Det blev en interessant komedie i småbyen, statsadvokatens
manende alvor, forsvarerens bevægede veltaleri. Lagretten sat
og hørte efter hvad den skulde mene om piken Barbro og hen-
des barns død.
Ikke for det: så rent liketil var det nu ikke å finde dette ut.
Statsadvokaten var en pen mand å se på og han var sikkert og-
så et godt menneske, men nogen måtte ha ærgret ham nylig,
eller han var kommet i tanker om at han hadde en plass å tor-
svare i norsk retspleie, Gud vet. Det var uforståelig, men han
var ikke så medgjørlig som i formiddag, han påtalte udåden
hvis den var gjort, sandelig, sa han, det var et mørkt blad hvis
det med bestemthet kunde sies å være så mørkt som vidnefor-
klaringerne tillot å tro og tænke. Det måtte så lagretten avgjøre.
Han vilde fæste opmærksomheten på tre punkter: det første
punkt var om her forelå barnefødsel i dølgsmål, om dette spørs-
mål stod klart for dommerne. Han gjorde nogen personlige be-
mærkninger. Det andet punkt var klædet, denne halve skjorten,
hvorfor hadde anklagede tat med sig den? Var det på vonen
om at hun skulde få bruk for den? Han utviklet dette videre.
Det tredje punkt var den skyndsomme og fordægtige begrav-
else uten å mælde dødsfaldet til prest og lensmand. Her var
manden på stedet hovedpersonen, og det var av den største vig-
tighet for lagretten å opgjøre sig den rette mening her. For det
var jo indlysende at var manden medvider, og det var derfor
han foretok begravelsen på egen hånd, så måtte hans tjeneste-
pike ha begåt en ugjærning som han var blit medvider i.
Hm! sa det i salen.
Aksel Strøm sat atter og skjønte at han var i fare, han så op
og traf ikke et eneste blik, alle fulgte taleren med øinene. Men
langt borti lokalet sat Geissler nu igjen, han så yterst over-
legen ut, som sprækkefærdig av hovmod, med underlæben frem-
skutt og med ansigtet vendt mot loftet. Denne uhyre likegyl-
dighet for rettens alvor og dette hm! høit mot sky kom til å
virke opkvikkende på Aksel, han følte sig atter ikke alene mot
hele verden.
Og nu rettet det sig, denne statsadvokat syntes endelig at det
kunde være nok, han hadde fåt utspredt så megen mistanke og
ondskap mot ham som det var mulig, nu holdt han op. Ja han
ÆR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
