Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 |
sig. Også ombord i skibet tok hun sig av hende og tillot hende
hverken å fryse eller sulte, hun tillot hende heller ikke å fjase
med den bergenske styrmand. Den første gang dette hændte sa
ikke fruen noget, hun bare ropte Barbro til sig. Men se, nu stod
Barbro igjen og fjaset med styrmanden og la hodet påsnei og
talte Bergensmål og smilte. Da ropte fruen på hende og sa:
Jeg synes ikke du skal stå og holde passiar med mandfolk nu,
Barbro. Husk på hvad du har været oppe i og hvad du kommer
ifra. — Jeg hørte bare han var ifra Bergen og så snakket jeg til
han, svarte Barbro.
Aksel talte ikke med hende. Han la mærke til at hun var fin
og blek i huden og at hun hadde fåt pene tænder. Hun hadde
ingen av hans ringer....
Og nu stamper Aksel opover marken. Det blåser og regner,
men han er sjæleglad, han har set slåmaskinen og nybrothar-
ven nede på bryggen. Den Geissler! Ikke et ord hadde han nævnt
nu i byen om den store sending. Han var en forunderlig herre.
VIII
Aksel fik ikke lang hvilen hjemme, med høststormene be-
gyndte en privat møie og fortræd som han hadde pådraget sig:
telegrafen på hans væg mældte at linjen var i uorden.
Å han hadde vel været for grisk efter skillingerne da han over-
tok denne post. Det hadde været ubehagelig helt fra begyndel-
sen, Brede Olsen hadde likefrem truet ham da han kom og hen-
tet telegrafens saker og værktøi, han hadde sagt: Du husker
ikke meget på at jeg reddet livet dit i vinter. — Det var Oline
som reddet livet mit, svarte Aksel. Nå, bar jeg dig ikke hjem på
min egen stakkars ryg? Og korsom var så passet du på å kjøpe
gården min i sommers tide og gjøre mig husvild til vinters!
Brede var høilig krænket, han sa: Men du skal bare ta telegrafen
med dig og hele skrapet med dig. Jeg og familjen vi skal fare til
bygden og begynde med noget, men hvad det blir vet ikke du,
men det skal være med et hotel og et sted hvor at folk kan få
kjøpt kaffe. Tror du ikke vi skal klare os! Konen min hun kan
sælge fortæringer av alle slag og jeg selv kan fare på forretnin-
ger og tjene meget mere end som du. Men det vil jeg si dig,
Aksel, at jeg kunde gjøre dig mangt et puss, jeg som er så
kjendt med hele telegrafen, og jeg kunde både vælte stolper og
bryte av tråden. Så måtte du ut midt i onnen. Det vil jeg bare
si dig og du kan lægge det på minde...
Nu skulde Aksel ha hentet op maskinerne fra bryggen — å de
var så forgyldte og kulørte som et skilderi hver, han kunde ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
