Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Og så skulde altså distriktet forgål
Da Aronsen hadde raset i nogen tid og var blit mere og mere
rådløs gik han bent op til Sellanrå en dag og avsluttet hande-
len. Det gjorde Aronsen. Eleseus fik det som han vilde, gård
med huser og dyr og varer for femten hundrede kroner. Rigtig-
nok viste det sig ved overtagelsen at Aronsens kone hadde tus-
ket til sig det meste av bomuldstøierne; men slike småtterier
brydde ikke en mand som Eleseus sig om. Vi skal ikke være små-
lige, sa han.
Men i det hele tat var Eleseus ingenlunde henrykt: nu var
hans livsløp beseglet, marken skulde begrave ham! Han måtte
slå av på de store planer: kontorist var han ikke længer, lens-
mand blev han ikke, nei han blev ikke engang bymand. Overfor
farn og dem derhjemme var han litt stolt over å ha fåt Storborg
for netop den pris han hadde sagt, der kunde de se, han skjønte
sig på det! Men denne lille triumf monet ikke stort. Han hadde
også den tilfredsstillelse å kunne overta fuldmægtig Andresen,
som således på en måte gik med i handelen, Aronsen hadde ikke
bruk for sin fuldmægtig mere før han fik et nyt handelssted.
Det kitlet Eleseus på en egen måte da Andresen kom og bad om
å få bli værende, her var nu Eleseus for første gang herre og
chef. Du kan være! sa han. Jeg trænger korsom er en fuldmægtig
her på stedet når jeg skal gjøre mine forretningsreiser og åpne
forbindelser i Trondhjem og Bergen, sa han.
Og Andresen var ingen dårlig fuldmægtig, det viste han straks,
han gjorde meget arbeide og holdt godt opsyn mens chefen Ele-
seus var fraværende. Det var bare i begyndelsen her i marken
at fuldmægtig Andresen hadde slåt noget stort og fint på, det
var hans herre Aronsens skyld. Nu var det blit anderledes. Om
våren da myrene såvidt var tinet litt i dybden kom Sivert på
Sellanrå ned til Storborg og begyndte å grøfte hos sin bror, og
da gik sandelig også fuldmægtig Andresen ut i myren og grøftet
— hvad han nu gjorde det for, da han ikke var nødt til det; men
den slags mand var han ialfald. Det var så lite tinet at de kom
langtfra dypt nok ned, men de gjorde indtil videre halvt arbeide
og allerede det var meget. Det var gamle Isaks ide å tørke ut
myrene på Storborg og drive jordbruk; den lille krambodhan-
del den måtte bare være noget ved siden av, så markens folk
slap å fare helt ned i bygden om de trængte en trådsnelle.
Så stod Sivert og Andresen og grøftet og stundom pustet de på
og hadde en munter prat. Andresen hadde også på en eller an-
den måte fåt fat i en guld tyvekrone, og denne blanke penge
hadde Sivert god lyst på, men Andresen vilde ikke skille sig
med den, han gjæmte den i silkepapir i sin kiste. Sivert foreslog
Ki
p
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
