Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
sagte: Aksel! — Hvad det er? svarer Aksel med en gang. —
Nei det er bare mig, sier Barbro og stiger ind. Men du kan vel
ikke hyse mig i nat? sier hun.
Aksel ser på hende og er litt sen av sig og sitter der i under-
klærne og ser på hende: Nå, det er du, sier han. Hvor du skal
hen? — Ja det kommer nu an på for som først om at du trænger
sommerhjælp, svarer hun. — Aksel tænker på det og spør: Skal
du ikke være længer der du var? — Nei jeg har sluttet hos lens-
mandens. — Jeg kunde sagtens trænge sommerhjælp, sier Aksel.
Men hvad skal dette bety: finder du på å komme igjen? — Nei
du skal bare ikke vør mig, avværger Barbro. Jeg skal gå videre
imorgen, jeg går til Sellanrå og over fjældet, der har jeg plass.
— Nå, har de tinget dig? — Ja. — Jeg kunde sagtens trænge
sommerhjælp, gjentar Aksel.
Hun er så våt, hun har klær med i sækken og må skifte. Ja
du skal ikke vør om at jeg er her, sier Aksel og viker bare litt
mot døren. Barbro tar de våte klær av og imens taler de sam-
men, Aksel vender ofte hodet mot hende. — Nei nu må du gå
ut ørlitel sier Barbro. — Ut? svarer han. Og det var nu heller
ikke veir til å gå ut i. Han står og ser på at hun blir mere og mer
naken, det er ikke til å få øinene ifra, og så tankeløs Barbro er,
hun kunde godt ha tat tørre plagg på efterhvert som hun skiftet
de våte av, men det gjorde hun ikke. Særken er så tynd og
klæber til, hun knapper op den ene aksel og snur sig bort,
hun er så øvet. Han tier i dette øieblik bom stille og ser at hun
bruker bare et strøk eller to og vasker særken nedover sig. Det
var makeløst gjort, syntes han. Og der står hun så aldeles
tankeløs.
Senere blev de liggende og prate sammen. Jo han trængte
sommerhjælp, det feilet ikke. — Ja det snakker de på, sier Bar-
bro. — Han hadde begyndt slåtten og høiingen påny et år alene,
Barbro kunde vel selv skjønne hvor oprådd han var. — Jo
Barbro skjønte alt. — På den anden side var det netop Barbro
som hadde rømt dengang og sat ham fast for kvindfolkhjælp,
han kunde ikke glemme det, og hun hadde tat ringene med.
Atpå al forsmædelsen så vedblev jo også bladet hendes å
komme, denne Bergensavisen som han holdt på ikke å bli kvit
nogensinde, han hadde måttet betale for et helt år efterpå. —
Det var da et skammelig blad! sa Barbro og holdt med ham hele
tiden. — Men ved så stor føielighet kunde heller ikke Aksel
være et umenneske, han medgav at Barbro kunde ha grund til
å ærgre sig over ham tilbake fordi han hadde tat telegrafop-
synet fra hendes far. Men forresten så kan nu far din få tele-
grafen sin igjen, sa han, jeg gir ikke om han, det er bare tidhæft.
=="
Å Yard EE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
