Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
ufuldkommen, hvad så? Hannibal var enøiet, Alexander var
halt. Oliver var ikke helt snau for gode egenskaper, hvor vilde
man hen! Han var i grunden fredelig av sig, han gik ikke med
blodskutte øine og en frygtelig tandgard og ventet på at små-
børn skulde bli gode og fete til slagtetiden, nei han var venlig
mot børn. Vanfør, javel, det var dette tomme bukselår som blaf-
fet så sørgelig når han gik. Men han var for eksempel ikke som
de pukkelryggede, de ser ut som de bærer sig selv på ryggen
når de går. Snau for gode egenskaper? Han drak ikke, aldrig det
slag, han brukte ikke engang længer tobak, nei forsåvidt var
han blit som et kvindfolk.
Naturligvis blev det ikke et grand bedre, men heller værre,
da det tredje barn kom, en liten pike som skrek om nætterne
og vækket den trætte forsørger. Oliver kunde nu igjen gi efter
for sin flakkelyst, forsvinde hjemmefra, ro sin båt tilhavs og bli
borte i dager og nætter. Gud vet hvad han lette efter og hvad
han fandt! Det var især efter uveir i havet at han gjorde disse
utfærder, han var kanske så barnslig å håpe på en ny havarist.
Engang fandt han forresten en håndkuffert drivende i sjøen,
den indeholdt bare noget undertøi og litt kvindfolkstas, men
Oliver bar den hjem og gjorde et numer av den, og det kunde
ikke falde ham ind å ta sin hånd i arbeide mere den dag. En
anden gang fandt han en tom parafinkande med korken i; nu
og da kom han hjem med en slump ederdun som han hadde
røvet fra reirene ute i ægværet. Han visste at denne dun var
værd meget, men han torde ikke prøve på å bli av med den. i
byen, han måtte gjemme den.
Det irriterende var at Petra satte så liten pris på hans fund,
hun blåste av dem. Han kunde lure sig op fra kaien for ikke å
bli set av nogen og stige ind i stuen med svulmende bryst og
lægge sit bytte på bordet — nåda, noget å spile øinene op for,
værsågod! Men Petra kunde murre: Det er tre dages fortjeneste:
hvad skal vi med ederdun! Og hvad skal vi med en tom parafin-
kande!
Oliver tumlet ned til jorden igjen og svarte såret: Nu har du
en fin rid igjen!
Petra i flamme: Nå, jeg har en rid? Se på hende i vuggen,
synes du hun ligger på ederdun?
Oliver kaster øinene på barnet, det ligger i filler, men det
mangler intet, det skriker bare for tænder. Men pludselig reiser
Oliver sig og ser nøiere til, det er første gang han ser ordentlig
på barnet.
Hvad i fan, sier han, har hun blå øine?
Petra skvætter litt til og svarer: Det ser du vel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
