Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Hos Henriksen på Værftet engang til. Det vil altså si fru
Henriksen. Nu er det numer to av de brunøiede hos hende.
Apotekeren på ett ben for å få doktoren til å tale mere:
Hvad sier De! Det er Jacobs staver. Var det ikke noget med
hvite staver og sorte staver?
Doktoren knapper frakken og lager sig i al likegyldighet til å
gå. Hvad man skal si, spør De? Nei man kan jo tie. Noget
mirakel er det ikke, hverken i det ene eller det andet hus, det
er blank natur. Disse blåøiede ægtefolk får brunøiede børn av
en brungiet far, hvem han end er.
Det sier De ikke!
Sier jeg det ikke? Og her er ikke atavistiske tilfælde. Jeg har
eftersporet det litt, det findes ikke brune øine bakover i slægten,
ialfald ikke i en rimelig mængde ledd.
Det var fan, om jeg så må si!
Konsulen deltar i snakket ved nu og da å le litt og å si:
Hm! Ellers står han rolig og venter på herrernes avsked.
Nåja, undskyld konsul! hilser doktoren endelig. Det var for-
resten kjedelig, hadde De nu alt hat den madeira, apoteker, så
kunde jeg ha fulgt med og smakt på den.
Jeg skal sende den op i eftermiddag, sier konsulen.
Doktoren uttaler endda i døren: Tænk nu på dette med frø-
ken Fia, konsul. Lat os få hende stærk og sund! Jeg har som en
liten privat godhet for den nydelige damen.
Konsulen sitter ene igjen og stirrer i sine store ark og ordner
dem efter pagina og spreder dem igjen. Hvad for ærend hadde
herrerne? Vaknet en mistanke hos ham om deres tilfældige møte
her? Hadde de sat hverandre stævne for å foreta en manøvre
med dobbeltkonsulen?
Hans mine blir mere og mere fast. Da apotekeren banket på
døren var det doktoren som ropte kom, for at ikke hans værdige
fælle skulde gå igjen. Komplot! Sammensværgelse!
- Konsulen åpner pludselig døren til kramboden og sier til
Berntsen, sin førstemand: Skriv ut regning til doktoren, han
bad om den!
Men efter at konsul Johnsen har git denne ordre er han
allikevel ikke færdig med det hele, han har fåt uvedkommende
tanker i hodet. Se, han kan ikke som før i tiden ta alting let, en
brysom eftertanke kan indfinde sig nu og døive hans arbeids-
lyst. Rapporterne får bie, Berntsen kan forresten skrive dem.
Han går til speilet, sætter hatten på, efterligner sin sorgløse
mine fra fordum og går på postkontoret med endel færdige
brever.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
