Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Det har altså hændt Oliver dette mærkelige at han to ganger
er blit budsendt av doktoren, og han skjønner kanske ikke
meningen dermed. Eller hvorledes? Han har fåt et kvindfolks
nyfikenhet og lurhet: han undres på om det ikke har nogen for-
bindelse med konsul Johnsen. Han har prøvet sig frem, han har
i ydmyghet ordet det til konsulen: at han var en ringe og ulærd
mand, doktoren vilde ha ham på kontoret, hvad skulde han
gjøre med det?
Konsulen avviser det straks med en forundret latter og sier:
Hvad vet jeg om det! Men pludselig tænker han sig om og spør:
Har han sendt bud efter dig?
To ganger.
Så. Hvad vil han dig? t
Det vet jeg ikke.
Bryd dig bare ikke om det!
Hvorpå Oliver har handlet derefter og ikke brydd sig om
det.
Men nu går doktoren herute og synes å gjæte på ham.
Doktoren morer sig visst ikke, bare nu og da blander han sig
i talen, det er især når de møter nogen som han vil gjøre sig til
for, da gir han postmesteren et godt spørsmål å svare på. Der-
som Oliver hadde skjønt noget kunde han ha nytt godt av føl-
gende samtale:
Det var dette med avkommet. De svarte ikke på det.
Jeg gjorde mig kanske ikke forståelig, sier postmesteren. Er
det ikke så at når forældrene får sine børn store så er det ikke
længer dem de bryr sig videre om, men deres børn igjen, børne-
børnene? Dette skulde tyde på en nedlagt linje i mennesket, den
endeløse fortsættelse.
På den anden side: er det ikke litt sorgløst av denne nedlagte
linje å late børn ustanselig fødes til den usleste tilværelse, til
sult og frost og dårlig opdragelse, til skam og undergang?
Fødtes de endda alle i gode hjem!
Jeg vet ikke om spørsmålet kan stilles slik, svarer postmes-
teren. Det kan jo være at man fødes til den skjæbne man i tid-
ligere tilværelser har optjent. Det er noget som tyder også herpå:
somme børn kan opdrages i de bedste hjem og vanarte, andre
børn kan fødes i forkommenhet og bli prægtige mennesker, de
opdrager sig selv. Det er vel ikke mangel på slike tilfælder endog
her i byen. Livet er en sammenblanding, et eneste virvar av slike
tilfælder, vor logik strækker vel ikke til å forklare dem.
Jo lat os bruke logik, ellers blir jo alt vås, undskyld. Nu gik
De netop og sa at børn fra de bedste hjem kunde vanarte. Rig-
tig. Men på samme tid hadde de i tidligere tilværelser optjent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
