Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
En fjerde kop blir skjænket op og drukket, og under dette
tales der atter mangt og meget. Petra burde jo ha fåt næsten alt
sit gode humør igjen da det viste sig at Maren Salt selv sat der
med brune øine — var det så noget under at hendes barn fik
det? Men Petra syntes nu engang å ha fattet mistanke til en be-
stemt mand og kunde ikke slippe denne mistanke: Det er nu
han allikevel! påstod hun. Han er lur nok, han tok en med
brune øine denne gangen for. å være tryg.
Jeg forstår ikke hvad du skvaldrer om, Petra! Ja det må jeg
bent ut si at du skvaldrer, erklærer Maren endda venskapelig
leende.
Petra er forbitret og iagttar ikke sømmelighet overfor sin
gjæst: Tror du han tok dig for noget andet end for de brune
øinene? Nei, Maren, du må da vite at du ikke er nogen ung-
dom!
På dette stadium syntes vel Oliver at han måtte gripe ind, og
han gjorde det ved å ta sin hat og hinke ut. Han fik også Abel
med sig. Fem kvindfolk med ungt og gammelt sat nu igjen. Men
da Petra var så ophisset var hun til liten hygge for gjæsten, og
hvis ikke Maren Salt hadde brukt måte så kunde hun ha knust
kaffekoppen. Istedet sa hun bare krænket i sit inderste: Jeg er
ikke nogen ungdom nei. Men du, Petra, er nu heller ikke nogen
årskvige længer, husk på det. Og hvad det angår så har da vel du
fåt nok av den manden du sitter og mistænker mig for.
Petra blev vel nu opmærksom på at småpikerne sat og lydde,
hun tok til latteren for å slå det bort: Fåt? Ikke en øre har jeg
fåt av nogen anden mand end min egen mand, det kan du
tro! Hvad skulde andre gi mig penger for? Men vi har Gudske-
lov nok med det han Oliver fortjener!
Dette var nu å lede samtalen ind på et andet spor, men der
blev slåt en bro og alle gik den, de to stridende mødre sluttet
litt isenn fred. De gik over til å sladre om byen og byens folk,
den femte kop kaffe blir skjænket op, alle kvindfolkene lå lutet
over bordet og så ind i hverandres ansigter: Det var nu et hus
igjen ute hos han Kasper, han som arbeidet ute på værftet, nu
hadde han banket konen. Maren hadde hørt det i kvæld.
Petra blir rasende på Kasper: Hvad hadde konen gjort?
Det var visst noget med en anden værftsarbeider.
Han måtte ha våget å bære hånd på mig! truer Petra.
Åja men den konen han har! sier bedstemor som er gammel
og utbrændt. Hvad gjorde hun ikke det ene året mens manden
seilte: gik ombord i en fremmed skute og var opvartningspike
i utlandet i lang tid.
Maren Salt ytrer: Det var forunderlig at hun ikke fik barn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
