Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
hvor ovnene og et par harver har ståt i årevis, og gjort det til
modehandel. Simpelthen.
Doktoren går videre og smiler, han kommer til sin gatedør og
støter på maleren som går og venter på ham. En opdagelse, unge
mand! roper han lang vei, en oplevelse! Hvorpå han begynder
å lægge ut.
I almindelighet holdt ikke doktoren samtaler med en husma-
lers søn, men med denne unge mand var det en anden sak, en
kunstner og et ikke ubetydelig menneske, ynkelig ulært i bøker,
men med forstand nok til å lytte når lærdommen talte. Under
séancerne måtte da hele byen gjennemgå, fra den ulykkelige
postmesters til Johnsens på Brygga og gryn-Olsens, fra David-
sen og Heiberg til sakfører Fredriksen og kryplingen Oliver —
han med al den brunøiede yngel i huset. Maleren fik sig mangen
underholdende oplysning om byens forhold. Doktoren var både
vittig og ondskapsfuld, å han manglet aldeles ikke øvelse i å skyte,
men det hændte jo at han vilde være for flink, at hans piler stod
dirrende akkurat ved siden av. En doktor kunde vel også
bomme.
Unge mand, De er fremmed her, kunde han si, hele byen er
et reir, et hul, men uten mig vilde den være en sump. Jeg gir
folk litt å ta ind! Så sat de der i småbylægens kontor og maleren
malte og doktoren lot munden løpe. Det var ikke videre viden-
skapelig i værelset, skjønt maleren hadde ønsket det og por-
trættet skulde hete «Lægen». Doktoren hadde fundet frem nogen
bøker og sat nogen medicinglas op, det stod et hørerør på bordet
og på væggen hang et alfabet som øiensvake folk kunde få bril-
ler efter, i en krok stod vel også litt sublimat i en kop, det var
alt. Hvor var operationsbordet og hvor var glashylden med en
alverdens instrumenter i? De to stoler i rummet var pindstoler.
Her var intet mikroskop, intet skelet, nei ikke engang en hjærne-
skal til tegn på en mediciners faste mot i omgangen med de
døde.
I denne ramme blev doktoren malet. Det var behagelige séan-
cer, bare avbrutt av en og anden mand med svullfinger eller
en nygift kone med en påfaldende tandværk. Doktoren var en
prægtig model, fuld av liv, fuld av sludder, bitterhet, vantro og
stridbarhet, ansigtet skiftet idelig, det beholdt bare som stående
en urokkelig overlegen mine. Å hvor han pleiet å gjøre den unge
mand indlysende at byen var et reir og et hul!
Nu støter han på ham her ved sin gatedør og gir sig ikke en-
gang tid til å gå indenfor før han begynder på sin oplevelse:
Unge mand, det er ikke bare sakfører Fredriksen som forbin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
