Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Det var endda bare en tolv femten gjester på Torahus så
det var ikke bruk for den store spisesal med langborde til otti
personer. Det vilde komme senere. Måltiderne indtokes endda
i damesalonen, et rum som damerne allikevel aldrig opholdt sig
i fordi de foretrak herrernes røkeværelse. Der sat de heller og
drak sin kaffe og kikket i et blad og småhostet i røken. Mylady
som hun kaldtes holdt sig derimot fjernt fra alle og da hun
også spiste til helt andre tider end de øvrige så de lite til
hende. Hun holdt middag, det vil altså si «midt på dagen»,
klokken otte om kvelden, hun drak te til hvilkesomhelst tider
på dagen, hendes kost var hovedsagelig skinke og eg med ristet
brød.
Så vrimlet da disse tolv femten mennesker omkring hver-
andre under opholdet og snakket det nødvendigste og meddelte
sig til hverandre om sine sykdommer. Å det var ikke for ingen-
ting de nu prøvet fjeldluften, de var nødt til det, de hadde
prøvet andre ting først. En hadde ruineret mave og tok piller
og sundhetssalt ved hvert måltid, en anden hadde gikt, en tredje
gik med sår i ansiktet, en fjerde spyttet blod. Når de gik uten-
for døren utstafferte de sig hver på sin måte, nogen for brystet,
andre for ryggen, atter andre for føtterne, det var skjerf hist og
skind her, somme hadde sorte frostfutteraler over ørene, andre
blå eller grå briller for øinene. Alle verget for sig, ingen vilde
dø.
Jo men det var en som vilde dø. Han måtte holdes litt øie
med, han hadde vist tendens til selvmord. En til somme tider
kvik og slagfærdig fyr, til andre tider nedsunken 1 taushet og
grublisering, doktoren måtte tale alvorlig med ham nu og da.
Egentlig skulde han vel heller ha været på en mere høvelig an-
stalt, men han hadde penger og kunde betale for sig. Doktoren
trodde forresten ikke at han vilde lægge hånd på sig.
Det var intet pent på denne mand, han var så ufuldkommen,
stærk nok over akslerne; men med nogen skrøpelige lægger, han
så ut som han var undfanget av en elev, en lærling i faget, og
gjort på en tjenestepike. Sine penger hadde han arvet. Gjest-
erne kaldte ham bare selvmorderen.
Når doktoren talte med ham blev han ikke svaret skyldig.
Doktoren mente i begyndelsen å kunne ta ham som alle andre
let og spøkefuldt, men det måtte han snart opgi.
Det går vel, sa selvmorderen og nikket.
Hvad går? spurte doktoren.
Det er bare noget jeg tænker på. Det går vel å finde det ut,
om ikke idag så en anden dag.
Mener De selvmordet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
