Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
bordet. Han måtte ikke tro at det var uinteressant, nei, nei, hun
foretrak det fremfor dette driverliv, telegrafen det var livet i
ekstrakt, hun var daglig nødt til å bli medvider i menneskers ve
og vel, å telegraftbordet var en brønd av hemmeligheter.
Jeg vil håpe at frøkenen ikke vet altfor meget galt om mig,
spøkte hr. Fleming. Men det steg med det samme litt farve op
i hans visne ansikt.
Det samme håper jeg for mit vedkommende, spøkte sakfører
Robertsen.
Hun slog det hen: nei intet galt om herrerne! Men de kunde
tro hun visste meget. Statshemmeligheter? Naturligvis ikke stats-
hemmeligheter, men ikke sandt, det kunde være alvorlige ting
allikevel. Det hadde da hændt at det grøsset gjennem hende når
hun sat der som mellemmand, som ringe redskap mellem en av
vore gesandter og utenriksministeriet.
Begge herrerne lyttet.
Men, vedblev frøken Ellingsen, det interessanteste var kanske
depescherne mellem politiet i alle land, opsporingen av mor-
dere, falsknere, svindlere, tyvebander. Der var verdensdamer
med, adelsmænd, franske politikere, banker, gift, politik —
Nu lyttet herrerne forundret. Denne trøken Ellingsen som
bare hadde gåt høi og pen omkring på sanatoriet og næsten
ikke talt, næsten ikke gjort sig gjeldende, hun viste sig nu plud-
selig med stråler omkring sig, med nimbus, hun hadde evner
til å fremstille, hendes hænder virket diskret med og hendes
øine så ned som om hun hentet sine ord fra dypet: Ja, sa hun,
livet går sin gang og Gud går vel i den. Somme mennesker gjør
en lang reise med en jernbanebillet, andre gjør en endda læn-
gere med en revolverkugle! Hun fortalte kjærlighetstragedier,
rekonstruerte hele skjæbner hvori telegrafen hadde været mel-
lemled og medvider. Der var nu historien om de to utlændinger
og jagtvognen:
Jo det kom to utlændinger til Norge, en herre og hans tjener.
De vilde jage i landet, de hadde sin egen jagtvogn med og vilde
reise på egen hånd i vore daler og skoger. Nogen dager efter
alarmerte telegrafen: Hold øie med herren og hans tjener! De
var nu i en eller anden dal. Utlændingerne de tror at vore daler
er til å skjule sig i, bele vort land er bortgjemt, vore daler
ufindelige. Godt. Men herren, tjeneren og vognen var i Halling-
dal. En ukes tid efter indtræffer en anden herre fra utlandet,
en utsending efter de to. Han fik gjennem telegrafen følgende
ordre fra sit land: Lat herre og tjener løpe, men arrester jagt-
vognen! Vort politi blev med ham, de fandt personerne, men
jagtvognen var borte. Utsendingen telegraferer så hjem: Jagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
