Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Taushet. Fruen sier endelig: Hun må ha svar fra manden,
det er ikke avgjort alt endda, hun er blit for tung til å danse
igjen og kan ikke begynde påny. Hun får ikke svar om en liten
gård for høns og kaniner, hvorfor svarer han ikke? Lorden er
en mæktig mand nu, han tier bare, hendes egen sakfører er blit
sløv og synes å være gåt over til motparten. Hvor skal hun så
vende sig hen?
Det slog mig, sier konsulen — er dette de originale brever?
Det er det vel. Hvorfor ikke? Hvad spør du for? Du mis-
tænker da ikke brevene?
Nei. Læg dig nu du også.
Fruen sitter en god stund, så går hun bort til sin seng og sysler
også der en god stund, imens ligger konsulen og puster og snur
sig.
Skal du ikke lægge dig i nat? spør han.
Intet svar.
Kanske går det nu op for ham at han har været uvenlig, han
sier: Hvis du lægger dig nu og slukker lampen så får vi ro en-
gang.
Ja så får du rol! svarer hun med ett, skarpt og uventet.
Nu foregår et optrin: konsulen må være blit urolig, han
aner noget galt, fruens svar var påfaldende, han kaster sig om
på ryggen og ser for første gang på sin kone med fuldt ansikt.
Hvad djævelen pønsker hun på? Hun har ståt ved sin seng, nu
kommer. hun pludselig imot ham med et par hastige skridt,
hun vil kanske si ham nogen rasende ord som presser på og
hun glemmer at hun går med en hodepute mellem hænderne.
Hvad må han tænke — en stor hodepute mellem hendes hæn-
der! Hun viser sig med fortrukket ansikt i lampelyset, hun skje-
ler som i hysteri, som i galskap, naturligvis var hun vel dygtig
fra sig selv efterdi hun ikke engang fik sagt noget, ikke et ord.
Nu reiser konsulen sig op i sengen med et ryk, det er neppe for.
å se endda bedre, det er vel for likefrem å verge sig; men i
samme øieblik undergår han en selsom forandring, ansiktet fal-
mer på ham og synker sammen, hænderne lammes, han siger
tungt og dødt bakover og dunker nakken mot sengegavlen.
Der blir han liggende.
Nå, en forandring, et krak! Fruen holder inde og blir stå-
ende, det tar tid for hende å samle sig og komme til fornuft,
hun søker ikke efter en stol å synke ned i, men fortsætter med
sin pågåenhet som om hun vilde si: Ja der ser du! Hun hadde
ikke avstedkommet noget galt, det som var skedd var tilpas, det
hvilet på retfærdighet. Hun forstår vel allerede at det ikke læn-
ger er nogen mening i det, men hun sier likefrem til manden; |
Ta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
