- Project Runeberg -  Samlede verker / 9. Siste kapitel (6. utg.) /
67

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67

Det er godt vi har fåt hjelp til å fortære hermetiken her på
stedet, sa selvmorderen til ham.

Dette lot den fremmede gå og brukte tappert av de ned-
lagte kjøtboller, han var sulten.

Selvmorderen spurte: Kommer De over fjeldet, hr. pastor?

Den fremmede så op: Er det mig De mener? Jeg er ikke pa-
stor, jeg er rektor.

Selvmorderen i vildrede: Rektor?

Den fremmede finder sit kort frem og leverer det, selmord-
eren læser: Frank Oliver, dr. phil., rektor.

Undskyld! sa selvmorderen slagen. Det er den toskete inspek-
tøren som har gjort Dem til prest.

Ikke for det, selvmorderen hadde nu engang fattet nag til
denne fremmede og han overførte det fra presten til rektoren,
det var jo allikevel denne samme person som hadde villet gjøre
ham husvild, og i den hele tid rektoren opholdt sig på ’l ora-
hus fandt selvmorderen mere end ett godt høve til å vise ham
sit mishag.

Den stakkars rektor Oliver gjorde ellers intet galt, var det
ikke meget å si om ham så var det heller intet å si på ham. Han
var mager av lærdom og dårlig råd, frakken hang på hans aksler
som på en klædehænger, han hadde lite hår og lite skjæg og
gråt det som var — gjerne alt dette. Men dermed er han ikke
færdig. Det var vel en indre værdi hos ham som gjorde at han
holdt sit hode iveiret. Han skjulte sig ikke, det var noget tro-
skyldig i hans solide indbildskhet, han hastet med å si sit navn
og sine titler for med en gang å skape respekt. Naturligvis hadde
vel ikke rektor Oliver nåd det høieste mål i livet; hvem har det!
Han hadde nåd hvad uendelig mange stræver efter komplet
forgjæves, også det er et mål. Han indtok en betydelig stilling
i skolelæreriet og han hadde selv en uforfærdet aktelse for
denne stilling; det hadde også alle andre mennesker, ingen und-
taken. Hvad var hans kald og gjerning, var det ikke noget slikt
som å skaffe folk dannelse? Opdrog han ikke hele mellemklas-
sen i skolecivilisation? Godt. Når ungdommen ikke var van-
kundig mere så skyldtes det ham, han spredte sit lys, han ut-
ryddet analfabeter og Norge var oplyst.

Når rektor Oliver nu bevæger sig i livet så er det hverken
for å løpe fra noget eller løpe til noget, han er den han er, hans
skjæbne er sluttet, hans båt i havn. Fra nu av lever han uskadt
år ind og år ut; han er uforanderlig og holdbart den samme,
landets love tillater ham å tjene sit brød som han gjør, han er
skolens overhode; når rektor sier noget har rektor sagt det!

Det var vel litt uvant for ham å komme til et hus med halv-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:46:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-9/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free