Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
nik og sier: Han skal naturligvis få igjen pengene sine med det
første.
Naturligvis.
Det skal han virkelig. Det må vel gå op for de høie hetrer i
videnskapen at jeg fortjener et stipendium.
Stakkars rektor Oliver, det var ikke godt for ham heller, han
var så forurettet og ilde medfaret. Han hadde så soleklar ret,
men hans ret blev tilsidesat for udannede og folkelige meninger.
Skulde han så kapitulere? Han var henvist til å holde sig strunk,
å hævde sig og sit, det var endog undskyldelig at han overdrev
hvad hans smågutter kunde av sprog og matematik, de kunde
i virkeligheten svært lite, de vilde ikke læse, men holdt til i
farbrorns smie eller var ute på eventyr. Det var ikke godt for
rektor, han så ikke de rette frukter av sit stræv.
Hr. Fleming trådte ind træt og hulbrystet, men smilende og
hilsende, en lungesyk, en patient, i klærne en kavaler: God-
morgen, frøken! Han bukker også for rektor.
Vi sitter her og prater så småt, sier frøkenen. Rektor har
været så elskværdig å fortælle om forholdene i sin egen by.
Hr. Fleming sætter sig og spør med et blik på bordet: Noget
nyt i bladene idag?
Rektor svarer: Intet nyt, tror jeg. Jeg har forresten ikke læst
alt endda.
Rektor er nemlig blit forstyrret av vor ven selvmorderen idag,
oplyser frøkenen. Han sat her og beskyldte rektor for å ha været
sammen med oksen om å avlive damen.
De smiler og taler det mere over, de oser ind på selve
den store ulykke og rektor forundrer sig over at oksen, et fir-
fotet dyr, kunde storme berget. Hr. Fleming er kyndig som en
bonde og forklarer det: Dyret har hornklover, det kunde så å
si sætte neglene i, og da det var så vildt og hadde slik forrykende
fart entret det berget på nogen sekunder.
Var også De på berget?
Nei, svarer hr. Fleming, frøken d’Espard hadde jaget mig
hjem på forhånd.
Ja for De var jo ikke stærk endda, mumlet frøkenen.
Jeg var så ræd for mine gutter, sier rektor, men hvad kunde
jeg gjøre? Nu bakefter har jeg riktignok git dem den avstraffel-
sen de fortjente, men. Jeg får bare håpe at de vil holde sig væk
fra farer herefter. Så meget som mulig holde sig væk fra farer.
Det var flinke gutter, svarer frøkenen, de kløv først op på
berget og viste os andre veien. Ellers kunde det ha gåt værre.
Nu gik det altså tapt et menneskeliv og en damehat.
6 — Hamsun: IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
