Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Hun har underveis flænget sine ryghekter op og fåt fat på
den store. konvölut, hun rækker den frem i høieste ophisselse
og sier: Lensmandsbetjenten er her, han vil ta den! Gjem den;
det er brever fra greven, fra hr. Fleming, bare brever —
Moss sitter nærmest og griper pakken, lite ser han, men han
ser at hun er jaget, har opreven bluse, høres fuld av angst, han
overveier ikke, men knapper op ulsteren og trøien, gjemmer
pakken og knapper igjen
Å! puster hun og kaster sig i en rørstol.
Hvad står på? spør selvmorderen.
Vet jeg det! Jo, det er hr. Fleming, han skal skylde nogen
penger, han har fåt fat i nogen penger som ikke tilhører ham,
hvad vet jeg om det! Og nu forlanger han, lensmandsbetjenten,
at jeg skal vite hvor han har skjult disse pengene.
Har khan visiteret Dem? spør selvmorderen vantro.
Ja. Det vil si han vilde det. Men han får ikke pakken, brevene.
Får han vel? ;
Nei! sier Moss uhyre rolig.
Også selvmorderen tændes i glød, han får en uovervindelig
mine og henvender sig til kameraten: Lån mig staven Deres,
Moss! Jeg vil ha den her i påkommende tilfælde!
Kan ikke undvære den, svarer Moss. Jeg først!
Å tak, tak! gråter og ler frøkenen. Jeg skal gjøre alt dere
vil bede mig om igjen. Hun var vel tilslut blit ræd for sin egen
courage; vel er man flink, men man holder ikke så længe ut,
især når man på forhånd er svækket av sorg og motgang, nei
da er man i grunden fugleunge, man skjuler sig i busken.
Og nu er hun kommet i læ og ly hos to patienter, to stakkarer
som selv er nokså forkomne. De sitter der fordi det er det samme
hvor de gjør av sig, de lever uspurt dag og nat.
Selvmorderen er for øieblikket krigersk: Hvor er fyren? spør
han.
Frøkenen gråter og ler igjen av taknemmelighet for denne
ubændige kraft som kalder politet for fyren, og hun forklarer
det: Han er på mit rum. Jeg bad ham bare værsågod undersøke
værelset og kufferten min, jeg gav ham nøklen.
Kameraterne finder at hun er storartet, er brillant, slik skulde
fyren ha det! De uttaler sig ikke, men de nikker. Da selvmor-
deren tar ordet er det for å uttrykke sin betænkelighet ved å la
en vildfremmed mand være alene på hendes rum med en ulåset
kuffert foran sig. Jeg tror jeg stikker derop! sier han og reiser
sig.
Frøkenen griper ham i armen og beder ham la være: Han fin-
der ingenting, der er ikke noget. Nei for Guds skyld! Men hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
