Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
træt eller er han misundelig på Moss som sitter forrest og blir
omarmet? Vi er alle mennesker. Jeg orker ikke mere! gjentar
han.
Ja det er jo pent og stille sagt, indrømmer Moss. Det er ikke
noget skryt i det. De er altså utmattet?
Selvmorderen usedvanlig hissig: Jeg gir Dem en god dag,
Moss. Når jeg vil gå ind så går jeg ind. Jeg kan ikke finde
noget frådseri i det. Adjø!
Det nytter ikke mere snak, selvmorderen forlot dem og frø-
kenen og Moss blev alene om slæden. De halet og de slet.
De står på toppen og han spør usikkert: Vil De styre?
Nei hun kunde ikke styre, vilde ikke styre.
Og han er meget tvilrådig.
Ser De ikke? Er De for blind? spør hun ængstelig. Han stram-
mer sig op: Blind? Ikke spor. Men det er bare at jeg er sne-
blind.
Jeg skal holde utkik og varsku, roer hun ham med.
Så sætter de av.
Men nu da frøkenen er forrest kan hun ikke åpne øinene i
den fykende sne og Moss er for blind til å se farerne i frastand,
det går over stok og sten, det går som det bedst kan, midt i
bakken løftes de iveiret, frøkenen skriker, under den dødelige
fart tørner de imot noget, slæden knækker et eller andet sted og
de slynges ut.
Moss kommer sig op igjen, får sneen av øinene og ser sig om,
han står som i sjøgang. Slæden oprevet, javel, frøkenen der-
borte, hun reiser sig ikke, rører sig ikke, hvad kan være iveien?
Han undersøker hende og reiser hende op, hun falder tilbake
igjen. Hun er blodet, underansiktet, haken blør. Han kalder på
hende. Nei.
Han bærer hende tilgårds, og inden de kommer frem er hun
våknet til sans og samling igjen. Hun går opover trapperne selv,
men må støttes, hun har et sår, et stygt sår, hendes hake er
kløvet påskrå.
Doktoren alarmeres.
IX
Så fik doktoren litt mere å gjøre og sydde frøkenen sammen.
Han hadde også fåt svar fra hospitalet at Moss kunde komme,
doktoren følte sig derfor uundværlig for sig selv og andre og
hadde viktige gjøremål.
Og han var forresten ingen hård mand, han ynket Moss og
hadde beholdt ham længer end han skulde. Enten det nu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
