Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Jeg står og hy-ler! tuter hun. Det ender med en halv latter,
en lattergråt.
Han får hende ned i høiet igjen, og så længe sitter de og kur-
rer at hans galskap våkner i ham engang til og hun gir efter
åny.
å Maken til knekt! Han taler om hende, uttaler sig om hende:
hun var basen, å Gud, makeløs! Han var rent ut sagt litt nøie-
regnende sån legemligvis, men noget slikt som hun —!
Kan De ikke tie stille! roper hun og skjuler ansiktet.
Nei han tidde ikke, dette uventede eventyr med en bydame og
en fin dame hadde forstyrret hans hode, han blev løsmundet og
skrytte videre av hende. Ikke for det, han var også tilfreds med
sig selv og svulmet av faglig stolthet.
Skjønner De ikke at dette kan bli galt? spør hun.
Galt? Jo naturligvis, men neida, det skulde hun ikke tænke
på. Hvorfor skulde det netop gå galt?
Følgernel sier hun som overvældet, følgerne!
Han er bare letsind og vil ikke ordentlig ind på det: Nu skal
De være snil og ikke uroe Dem! trøster han. Jeg forsikrer for at
det er det ingen mening i. Bevar os hvis De skulde komme no-
get till Da nytter ikke mine to stærke hænder. Men jeg skal
si Dem ett at vi er akkurat som dun som flyr i luften og som
Gud har bestemt. Det er ikke noget å gjøre ved det. Jeg vil
ikke for hele min gård at De skulde komme i skade for mig, og
derfor skal De ikke sitte og grublisere for ingenting, det beder
eg om —
Tåpeligheter og usammenhængende vrøvl. Hun vilde vel hel-
ler ikke selv diskutere det, men hun fandt det klokt allerede nu
å nævne det, slå det fast, så vilde det ikke senere komme uven-
tet. Hun var igjen fuld av omtanke. Heller ikke var hans løse
prat uten en viss trøst, frøkenen trængte hans venlighet, det
lyse i hans syn virket sundt, hans aksler var gode og brede. Han
kunde sikkert ta hende i armene som et barn og bære hende
hjem til sin sæter. I ethvert tilfælde var det støtte i ham.
Jaja så vil jeg være rolig når De sier det! erklærer hun. Når
De vil hjelpe mig, sier hun.
Å jeg —! Men jeg skal gjøre alt De vil, stol på det! Det skal
ikke komme Dem noget til, det skal jeg være mand for!
Ja for det må De, Daniel. Jeg har bare Dem —
Hørt slikt! De skal komme til mig og ikke til nogen anden
levende sjæl enten De vil i kjelkebakken eller hvadsomhelst.
Nei dette bar galt avsted, han tænkte så å si for tankeløst,
hun avbrøt for idag og sa farvel. Foreløbig måtte hun kunne
unde sig hvile, hun var kommet et stykke på vei, hun vilde sove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
